Landstræner i knibe før EM- og OL-kampe

Der vil komme til at mangle venstrehåndsskytter

Klavs Bruun Jørgensen er i knibe (Foto: Lars Poulsen)
Klavs Bruun Jørgensen er i knibe (Foto: Lars Poulsen)

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen vil komme til at mangle en venstrehåndsskytte eller to til de kommende EM-kvalifkationskampe mod Rusland og efterfølgende OL-kvalifikation mod Rumænien, Montenegro og Uruguay om to billetter til Rio de Janeiro.

Hverken den knæopererede anfører Line Jørgensen, CSM Bucuresti  eller den sygemeldte Louise Burgaard, FCM vil umiddelbart indgå i landstrænerens planer, selv om Dansk Håndbold Forbund har søgt om visum til sidstnævnte forud for Ruslands-opgøret i Astrakhan ved Det Kaspiske Hav.

Den formstærke venstrehåndsskytte, Randers' Camilla Dalby vil f. eks. ikke få come back.

Til gengæld er Randers-stregspiller, Kathrine Heindahl udset til at afløse den 'udstødte', Mette Gravholt, Nykøbing Falster.

Se også: Klavs Bruun: Derfor røg Gravholt af landsholdet

- Camilla Dalby passer ikke ind i den nuværende spillestil, siger Klavs Bruun Jørgensen.

- Jeg har set, at SK Aarhus' Mette Tranborg er tilbage på banen, men jeg ved ikke helt, om hun er klar til landsholdet.

- Ellers må vi spille med en højre hånd på pladsen, siger Klavs Bruun Jørgensen, der vil bede om visum til 23 spillere, men kun rejse af sted på den lange tur til Astrakhan med 16 spillere.

Sport og Spil Ann Grete Nørgaard afslører: Her er håndbold-pigernes hemmeligheder

Det er nødvendigt at rejse tidligere end normalt og droppe en træning i Brøndby for ikke først at være fremme midt om natten onsdag, 9. marts.

- Hvis vi havde valgt at træne, ville vi først være landet kl. 1.00 om natten, siger Klavs Bruun Jørgensen, som efter de to EM-kvalifikationskampe mod Rusland med returmøde lørdag, 12. marts i Næstved vil indkalde nogle ekstra spillere med henblik på den efterfølgende OL-kvalifikation i Århus i weekenden, 18.-20. marts.

Den knæopererede anfører, Line Jørgensen regner landstræner Klavs Bruun Jørgensen ikke med til de kommende EM- og OL-kampe (Foto: Lars Poulsen)
Den knæopererede anfører, Line Jørgensen regner landstræner Klavs Bruun Jørgensen ikke med til de kommende EM- og OL-kampe (Foto: Lars Poulsen)
 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere