Landstræner jubler: Betyder meget at få de to tilbage

De to Paris-stjerner Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard styrker landsholdet gevaldigt i hver sin ende inden testkamp før OL-kvalifikationen i weekenden

Mads Mensah, Gudmundur Gudmundsson og Mikkel Hansen i højt humør, mens det stadig var sjovt at være danskere i Polen i januar. (Foto: Lars Poulsen)
Mads Mensah, Gudmundur Gudmundsson og Mikkel Hansen i højt humør, mens det stadig var sjovt at være danskere i Polen i januar. (Foto: Lars Poulsen)

HERNING (Ekstra Bladet): De danske OL-drømme fik slemme skrammer lørdag, da de tyske europamestre baskede Gudmundur Gudmundssons tropper med syv i en kamp, der startede fint – men sluttede meget slemt set gennem danske Rio-briller.

Men nu er Mikkel Hansen tilbage! Plus Henrik Møllgaard.

Gudmundur Gudmundsson tøver ikke med at udnævne de to PSG-stjerner til absolutte nøglespillere i hver sin ende af banen.

- Henrik Møllgaard er jo så absolut nøglespiller i vores forsvar og var jo også en af EM’s bedste forsvarsspillere. Han betyder utroligt meget for vores defensiv. Mikkel… Han er selvfølgelig også vigtig som en meget dygtig bagspiller, siger landstræneren med islandsk underdrivelse, så det siver ned af søjlerne i Nordvesthallen i Herning.

Det er her, landsholdet forbereder sig på kampene mod Kroatien, Norge og Bahrain i weekenden, og denne tirsdag formiddag er første gang, Gudmundur Gudmundsson råder over fuld trup.

Se også: Skuffet håndboldlandstræner: Forsvaret sejlede rundt

Gudmundur Gudmundsson kæmpede en forgæves kamp på sidelinjen i lørdags, da Danmark fik stryg med syv af Tyskland. (Foto: AP)
Gudmundur Gudmundsson kæmpede en forgæves kamp på sidelinjen i lørdags, da Danmark fik stryg med syv af Tyskland. (Foto: AP)
 

- Mikkel og Møllgaard fik fri i går efter at have spillet torsdag og søndag plus en lang rejse mandag. Jeg sagde, at de skulle hvile. Det betyder meget af få de to ind, siger landstræneren.

Han har i al hast fået arrangeret en testkamp mod det danske udviklingslandshold kl. 19 i aften i Kjellerup, hvor Henrik Kronborg tager sig af at coache de viltre ungtyre i talenttruppen.

Gudmundur Gudmundsson har dog opsnappet følgende:

- Jeg tror, modstanderen vil dække 5:1 mod os på samme måde, som Kroatien praktiserer det. Det er det forsvar, de oftest bruger – men alt kan ske, når vi møder dem fredag, siger han og smiler.

Se også: Klodset: Landsholdsspiller glemte trøjen

- Har du skældt ud, råbt og skreget på spillerne siden i lørdags?

- Mjaeh. En lille smule. Men der er to ting i det: Kampen mod tyskerne var vores første i ca. 60 dage, og forberedelsen til den kamp blev meget, meget kort. Også noget kortere, end jeg havde planlagt. Når det sker, kan man roligt regne med, at spillet ikke vil fungere på den bedste måde – det var jo oven i købet en træningskamp, hvor jeg havde planlagt at afprøve forskellige kombinationer, og den del af det gennemførte jeg, siger chefen.

- Man kan sige, vi var med i kampen i 48 minutter. På det tidspunkt førte tyskerne med to mål, selv om vi i en periode af anden halvleg ikke havde spillet godt. Nu har vi analyseret, hvad der var godt og skidt, og så tror jeg, vi er færdige med den kamp. Vi har styr på det nu!

Hans Lindberg er i øvrigt ikke mere knæskadet, end han forventes at spille i aften. Når han som den eneste ikke deltog i formiddags-træningen, skyldtes det, at han havde fået fri for at ordne noget praktik i forbindelse med flytningen fra Hamborg til Berlin.

Se også: Lindberg har knæproblemer få dage før OL-kval

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere