Landstræner roser rivalen: Her er de særligt farlige

Landstræneren mener, det er de to bedste hold, der mødes i guldkampen

Sander Sagosen er en af de norske spillere, som Danmark skal tage sig ekstra kærligt af. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen er en af de norske spillere, som Danmark skal tage sig ekstra kærligt af. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

TJØRRING (Ekstra Bladet): Nikolaj Jacobsen sad i bussen på hjem fra Hamborg fredag aften og så på tv Norge kvalificere sig til VM-finalen.

- Så vidste vi, hvem vi skulle møde, og så var det lidt mere håndgribeligt derefter. Forberedelserne gik i gang, sagde landstræneren, da han sent lørdag mødte pressen i træningshallen i Tjørring.

- Så du noget nyt fra Norge?

– Nej, men det er et stærkt mandskab, og jeg synes også, det er fortjent, at det er Danmark og Norge, der er i finalen. Det er de to hold, der har spillet det bedste håndbold ved den her turnering.

- Nordmændene klarede et stort fysisk tryk fra Tyskland rigtig flot og har fortjent at komme i finalen.

- Vi har mødt Norge tidligere, og der havde du recepten til at slå dem. Kan du ikke bare kopiere den?

- Jeg tror, de kommer med noget nyt. Vi skal nok forvente, at vi kommer op mod nogle andre ting, som vi skal prøve at løse. Vi scorede 30 mål mod dem sidst, og så er det svært at vinde håndboldkampe. Vi forbereder os på forskellige scenarier.

- Er der nordmænd, du vil fremhæve som en særlig udfordring for jer?

- Sander Sagosen hører til blandt verdens bedste håndboldspillere. Han er dygtig mand mod mand og har et godt skud. Der er ingen tvivl om, at Bjarte Myrhol på stregen også bliver en udfordring for os. Han ligger og laver mange numre, som vi skal have styr. Sidst vandt vi målmandsduellen og kan vi gøre det igen, er det et rigtig godt skridt på vejen.

- Hvor meget betyder de 15.000 tilskuere, der sidder og holder med jer i Boxen?

- De betyder forhåbentligt en del. De kan give os nogle ekstra kræfter oven på en lang turnering. At have dem i ryggen håber vi kan gøre en forskel for os, siger Nikolaj Jacobsen.

Se også: Nikolaj i tårer over sine børn

Se også: Lægger sig fladt ned: Danmark er i særklasse VM's bedste

Se også: Pas på, Norge! Missil-Mikkel aldrig set bedre

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere