Langt ude: Danmark KAN nå VM-semifinalen

Danmark skal vinde de to sidste kampe og er desuden afhængig af flere andre resultater for at få medaljekampe

Meget skal flaske sig, hvis Danmark skal til semifinalen. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix
Meget skal flaske sig, hvis Danmark skal til semifinalen. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix

Håndboldkvinderne er trods 19-22-nederlaget til Norge endnu ikke definitivt ude af billedet til en plads i medaljekampene ved VM.

Chancerne er dog mikroskopiske, og det forekommer tæt på urealistisk, at Danmark i de sidste to spillerunder kan flytte sig op på en af de to første pladser i mellemrundepuljen.

Men det kan altså lade sig gøre, hvis Danmark får en masse hjælp.

Først og fremmest skal Danmark selv besejre både Holland og Serbien, hvilket i sig selv kan blive svært nok.

Derudover skal Norge tabe til både Sydkorea og Tyskland, og det ligger heller ikke umiddelbart til højrebenet.

Og så skal Holland og Sydkorea lige slutte af med at spille uafgjort med hinanden.

Meget skal flaske sig, hvis Danmark skal til semifinalen. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix
Meget skal flaske sig, hvis Danmark skal til semifinalen. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix

I så fald vil Tyskland vinde puljen, mens Danmark, Holland og Sydkorea alle slutter på fem point. Danmark vil så være bedst i de tre holds indbyrdes regnskab og dermed snuppe andenpladsen.

Det er dog så langt ude, at end ikke landstræner Klavs Bruun Jørgensen tror på det.

- Vi kan godt se, at en semifinale er ualmindeligt besværlig at nå, fordi vi højst kan få fem point. Jeg kan ikke huske, hvornår det har været nok, siger han.

Det betyder dog ikke, at Danmarks to sidste kampe bliver uden betydning. Danmark spiller for at sikre sig en plads i OL-kvalifikationsturneringen i foråret.

En VM-placering blandt de syv bedste holder OL-håbet i live.

Danmark fik tæv af Norge. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 8. dec. 2019 - kl. 13:57 Efter drømmestart: Dansk drøm smadret!
Sandra Toft var blandt Danmarks bedste. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix Håndbold - 8. dec. 2019 - kl. 14:48 Dommen efter VM-gyser: To danskere var verdensklasse
Rasmus Højgaard kan kalde sig vinder af sin første European Tour-turnering. Arkivfoto: Jens Dresling Golf - 8. dec. 2019 - kl. 14:17 Kæmpe triumf for dansk teenager

25 kommentarer
Vis kommentarer