Rasmus Lauge havde været i tårer på banen. Jubeltårer. Men der lå også en masse følelser bag. VM var ikke Lauges før til allersidst. Undervejs i turneringen var der bestilt en togbillet hjem. En skade i læggen blev ved med at drille.

Men han bestod en sidste test og holdt sig klar på bænken. Hvis nu der skulle blive brug for ham. Og da Mikkel Hansen ikke kunne få det til at svinge, blev Laue sluppet fri i anden halvleg mod Frankrig.

Han blev den helt afgørende spiller, da Danmark vandt det trejde VM-guld på stribe. Selv scorede han ti mål i finalen.

Så tal lige om en mand, der havde fortjent den dåsebajer, han stod med i hånden i mødet med den danske presse.

- Er det den første øl? 

- Det er den første øl. Jeg synes, det er utrolig skuffende, at der hverken var champagne eller øl inde på banen. Så nu var det altså ved at være tid. Men det er ikke den sidste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Hvornår blev du klar over, at du kunne spille sådan en halvleg? 

- Det mente vi, da jeg blev skrevet ind i turneringen. Jeg ventede på min chance, og den kom så i dag. Jeg havde sparet alle kræfter op. 

- Hvordan oplevede du finalen?

- Det var vanvittigt. Vi kontrollerede den egentlig fra starten. Med godt forsvar. Niklas står godt, og vi løber nogle kontra. Men så får de most os tilbage. Vi går lidt i stå med angrebsspillet. Så siger Nicolaj, at jeg skal holde mig klar til at spille angreb i anden halvleg. Og så går jeg ind og spiller noget håndbold.

- Du virkede meget berørt lige efter kampen. Hvordan kan det være?

- Det er, når man har været igennem de ting, jeg har været igennem med skader. Der var bestilt togbillet hjem, men så prøvede vi en sidste gang. Jeg kom tilbage til truppen og kunne hjælpe lidt til i forsvaret. Jeg vidste godt, hvad min rolle var, og det var helt fint. Og så kommer jeg til at spille en så stor rolle i en VM-finale. Vinder igen med det her hold. Det er, synes jeg, et rørende øjeblik.

- Hvis vi havde sagt til dig i går, at du ville score ti mål i VM-finalen…

- Så havde jeg købt den lige med det samme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Kan du ikke sætte lidt flere ord på det aftryk, du har sat på finalen? 

- Jeg ventede på mit moment – hvornår de blev trætte. Og der var så et moment i dag, hvor der var lidt træthed hos vores unge spillere. Og Mikkel Hansen lykkedes ikke med de ting, han havde haft held med i løbet af turneringen. Så blev det min tur.

- Niklas Landin siger, I ikke havde vundet VM uden dig. Han fortæller også, at I har haft nogle snakke på værelset i løbet af turneringen. Hvad er det, I har snakket om?

- I virkeligheden ikke så meget. Det er ikke noget hokuspokus. Han har været med til at holde modet oppe, selvfølgelig har han det. 

- Du har været med en del år, men hvad er det, der kendetegner lige det her hold, der har vundet VM for tredje gang? 

- En masse fart og en masse ungdommeligt mod. Og nogle unge gutter, der skal kontrolleres lidt uden for banen. Det er det, I ikke ser, hvilket er skide hyggeligt. Vores hold er karakteriseret af en kæmpe holdånd. Vi hygger uden for banen, og vi har det godt med hinanden.

- På banen kan vi byde ind med en masse fart, en masse mod og selvtillid. Det er noget, de unge gutter har været med til at bringe ind på holdet. Det er sgu fedt at være med i det her.

- Er det i virkeligheden det bedste landshold, du har været en del af? 

- Ja, det synes jeg. Hvis du ser på de spillere, som sidder udenfor, og som kommer ind og gør en kæmpe figur i dag. Der er godt nok meget kvalitet. Så ja, kvalitetsmæssigt set over hele linjen, er der tre-fire mand på næsten hver plads, som kunne blive en del af det her landshold. Det er lige fra målmænd til fløje, til bagspillere. Der sidder nogle kvalitetsspillere derhjemme også. Og cadeau til dem, for det gør jo, at vi andre skal arbejde hårdere. Og det er hele dynamikken i det her, siger Rasmus Lauge.

Tak for guldet, mester Jacobsen