Lauge tjekkede ind for danskerklub

Flensburg Handewitts nye dansker fik gang i målene, da det blev til sejr over polske Wisla Plock

rasmus Lauge blev topscorer, da Flensburg Handewitt vandt svær udekamp (Foto: Lars Poulsen)
rasmus Lauge blev topscorer, da Flensburg Handewitt vandt svær udekamp (Foto: Lars Poulsen)

Wisla Plock-Flensburg Handewitt 30-34

Så har landsholdsspiller Rasmus Lauge for alvor tjekket ind i Flensburg Handewitt efter bruddet med THW Kiel.

Den tidligere Bjerringbro Silkeborg-spiller scorede ni gange, da de tidligere Champpions League-mestre vandt den svære udekamp mod Wisla Plock.

Det er ikke hverdag fra danskerens hånd, da hans rolle normalt er at servicere de andre.

Han fik god hjælp af landsmanden, venstrefløjen Anders Eggert og venstrehåndsskytten, Holger Glandorf, som begge scorede otte gange.

Ganske bemærkelsesværdigt var kun et af Anders Eggerts mål på straffekast.

Sejren var tyskernes første på udebane i denne sæsons udgave af Champions League, hvor Flensburg Handewitt har tabt i Kiel og Veszprem.

Se også: Trods rødt kort: Mikkel Hansens PSG vandt stjerne-krig

0 kommentarer
Vis kommentarer