Legenden hylder Danmark

Det kroatiske legende Ivan Čupić nærer stor respekt for Danmark og lovpriser verdensmestrenes imponerende bredde i truppen. Ikke desto mindre skal favoritterne besejres, hvis Balkan-mandskabets håb om en EM-semifinale skal holdes i live

Nikolaj Jacobsen har en perlerække af stjerner at vælge af, mener den kroatiske legende Ivan Čupić. Foto: Lars Poulsen
Nikolaj Jacobsen har en perlerække af stjerner at vælge af, mener den kroatiske legende Ivan Čupić. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Han har fejret så mange triumfer med Kroatien. Men ved dette EM skal den legendariske højrefløj Ivan Čupić næppe sætte næsen op efter medaljer.

I torsdagens første dyst i Danmarks mellemrunde tabte han og holdkammeraterne til Montenegro med hele 32-26, og nu skal de flerfoldige VM- og EM-medaljetagere håbe på tre sejre i rap - tilsat mirakler andre steder - for at nå semifinalen.

Den mission bliver ikke nemmere af, at Nikolaj Jacobsens ubesejrede tropper er næste modstander.

- Hvis vi spiller som i dag (torsdag, red.), har vi ingen chance. Men gør vi det godt i forhold til angreb, forsvar og disciplin, vil muligheden altid være der.

Ivan Čupić har været med til at vinde både EM-, VM- og OL-medaljer med Kroatien i sin lange karriere. Foto: Jens Dresling
Ivan Čupić har været med til at vinde både EM-, VM- og OL-medaljer med Kroatien i sin lange karriere. Foto: Jens Dresling
 

Svækket til slutrunden
Čupić forsøger at bevare optimismen, selv om han udmærket ved, at forfatningen på det kroatiske landshold hverken er, hvad den har været - eller burde være.

Som så mange andre trupper er Balkan-nationen således også hårdt ramt af coronavirus.

Kort før slutrundens start måtte holdets største stjerne, Domagoj Duvnjak, eksempelvis trække sig som følge af smitte.

Siden har flere tilfælde indfundet sig, og en af konsekvenserne blev, at den pensionerede landsholdsmålmand Mirko Alilovic pludselig blev indlemmet i EM-truppen og tilførte tiltrængt rutine før starten på mellemrunden – efter fire års fravær!

- Vi har en masse unge spillere, der suger erfaring til sig af alt det her. Hvert eneste minut er dyrebart ved denne turnering. Vi, der tilhører den ældre gruppe, er nødt til at støtte de unge og forsøge at holde sammen som en familie, fortæller Čupić.

Til kroaternes fordel er, at de nærmest kun kan overraske positivt mod Danmark. Kampe mellem de to nationer har gennem tiden nærmest været garant for højspænding, men lørdagens opgør tegner ikke til at blive en lige så tæt affære.

Kroatiens landstræner Horvat Hrvoje mangler flere af nationens helt store håndboldprofiler ved denne slutrunde. Foto: Lars Poulsen
Kroatiens landstræner Horvat Hrvoje mangler flere af nationens helt store håndboldprofiler ved denne slutrunde. Foto: Lars Poulsen
 

Danske storfavoritter
Dertil har styrkeforholdet ganske enkelt tippet for meget over i danskernes favør. For mens kroaterne kæmper med afbud og stiller med stribevis af slutrunde-debutanter, er situationen en helt anden hos modstanderen. Som Čupic selv udtrykker det:

- Det er et fantastisk hold. De har jo to mandskaber i ét. Hvem er egentlig bedst? Dem på banen eller dem på bænken?

Kroaten har selvfølgelig en pointe. Bredden er mange gange nævnt som en af Danmarks helt store styrker.

- Det er et af de største hold set over de seneste ti år. Det bliver en meget interessant kamp for os og de unge gutter på mandskabet, siger han.

Den rutinerede stjerne kan dog muligvis drage nytte af, at han kender opskriften til succes. For Čupić har prøvet både det sjove og det sure imod danskerne.

- Jeg har både gode og dårlige minder fra alle mine kampe mod store hold. Jeg har enorm respekt for Danmark. Det er et land, der elsker håndbold, og jeg har spillet mange gange mod de gutter ved både EM, VM og alle steder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ivan Čupić har været blandt de bedste i verden på positionen som højre fløj, men kroaten er ikke på Jan Pytlicks topliste ved dette EM. Se Ekstra Bladets ekspert udpege sine favoritter her:

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind