LIGE NU: Sverige giver Danmark kæmpe VM-hjælp

Lige nu bestemmer kampen mellem Sverige og Qatar, om Danmark vinder VM-gruppen før tid

Sverige er på vej mod sejr mod Qatar, og det vil give førstepladsen til Danmark inden sidste kamp. Foto: AP
Sverige er på vej mod sejr mod Qatar, og det vil give førstepladsen til Danmark inden sidste kamp. Foto: AP

Når Danmark fredag aften 20.45 møder Qatar i den sidste gruppekamp ved verdensmesterskaberne, så bliver det enten en kæmpe gruppefinale om førstepladsen i puljen, eller også bliver det en for Danmark fuldstændig ligegyldig kamp, fordi førstepladsen er i hus.

Det afgørende er, hvordan det går i kampen mellem Sverige og Qatar, der spiller lige nu.

Vinder Sverige, så er Danmark sikret førstepladsen og en nemmere vej mod VM-finalen, mens en sejr til Qatar vil gøre det til en gruppefinale mellem Danmark og Qatar fredag aften, hvor et nederlag vil give en svær videre vej.

Efter første halvleg i kampen mellem Sverige og Qatar ligner det heldigvis svensk hjælp til de danske håndboldherrer. Sverige er foran med 19-12, og dermed tyder alt på, at Danmark er sikret på førstepladsen inden fredagens kamp mod Qatar, der dermed er fuldstændig uden betydning.

I stedet kan Danmark spare spillere til søndagens 1/8-finale og næste uges hårde program, der forhåbentlig byder på kvartfinale, semifinale og finale.

Qatar fulgte godt med i starten af første halvleg mod Sverige, men efterhånden som første halvleg skred frem, så har Sverige lagt afstand til VM-sølvvinderne fra 2015.

Anden halvleg af Sverige-Qatar startede omkring 21.35, og hos Ekstra Bladet fulgte vi udviklingen i den vigtige kamp for Danmark.

Fem minutter inde i anden halvleg havde Sverige øget til 23-14, mens det efter 10 minutter stod 26-15. Midtvejs i anden halvleg fik Qatar reduceret til 19-27, mens det med otte minutter igen står 32-22 til Sverige, og til slut endte det med 36-25 til Sverige, og dermed er Danmark gruppevinder.

Det ligner dermed en 1/8-finale mod Chile, en kvartfinale mod Norge, en semifinale mod Spanien og en finale mod Frankrig, hvis resultaterne bliver som ventet. Uanset hvad, så er Danmark og Frankrig nu skilt ad, så de ikke kan mødes før en eventuel finale. Se gruppestillinger HER.

Læs alt om Danmarks sejr tidligere på aftenen herunder:

Se også: Dumpet: En dansker sover ikke godt i nat

Se også: Mikkel efter rødt kort: Jeg skulle have været klogere

Se også: Mikkel efter rødt kort: Jeg skulle have været klogere Se også: Mikkel smidt ud: Danmark tæt på kollaps

Se også: Mikkel efter rødt kort: Jeg skulle have været klogere Se også: Mikkel smidt ud: Danmark tæt på kollaps Se også: Dumpet: En dansker sover ikke godt i nat

27 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere