Lindberg overvejer HSV-fremtid efter manglende løn

HSV Handball er truet af konkurs, og spillerne har ikke fået løn i to måneder. Hans Lindberg overvejer exit

Hans Lindberg kan efter mere end otte år i HSV være tvunget væk fra klubben. (Foto. Jan Sommer)
Hans Lindberg kan efter mere end otte år i HSV være tvunget væk fra klubben. (Foto. Jan Sommer)

Der er kaos uden for banen i den tyske håndboldklub HSV Handball fra Hamburg, hvor danskerne Hans Lindberg, Casper U. Mortensen og Allan Damgaard slår sine folder.

Klubben er i overhængende fare for at gå konkurs, og spillernes seneste to månedslønninger er udeblevet.

Hans Lindberg og Casper U. Mortensen på den danske udskiftningsbænk under VM-finalen i 2013. (Arkivfoto: Jens Dresling) Håndbold Krisemøde venter: Danske profiler kan forlade storklub gratis

Det betyder, at alle spillerne i princippet er fritstillet, men selv om Hans Lindberg og holdkammeraterne fortsat passer arbejdet i klubben, så overvejer den danske højrefløj at kigge andetsteds hen.

- Jeg havde måske en idé om, at jeg skulle spille i HSV i resten af min karriere. Nu har vi ikke fået løn i snart tre måneder, og jeg har nogle andre sportslige målsætninger, så derfor er min familie og jeg nødt til at gøre os tanker om, hvordan og hvorledes fremtiden skal se ud.

- Vi er nødt til at forberede os på alle scenarier. Men det hele er meget uvist, siger 34-årige Hans Lindberg til jp.dk.

Han ønsker ikke at fortælle, om han snakker med andre klubber, og han forsøger bare at holde niveauet på banen, så han er klar til EM-slutrunden for Danmark til januar.

- Vi kan ikke stille så meget op, så vi må fokusere på håndbolden og give et sportsligt svar inde på banen og derved sende et signal, lyder det fra Lindberg.

Arkivfoto: Claus Bonnerup Håndbold Landshold-veteraner droppet af Gudmundur

Den danske landsholdsfløj var med i 2013, da HSV vandt Champions League, og han har spillet for klubben siden 2007.

Han har desuden været med til at vinde EM med Danmark i både 2008 og 2012.

11 kommentarer
Vis kommentarer