Målmands-monster bag pokaltriumf

Brølstærk norsk keeper i centrum, da TTH Holstebro på hjemmebane vandt årets pokaltitel med sejr over GOG

Landsholdsspiller Peter Balling og TTH Holstebro triumferede på hjemmebane. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Landsholdsspiller Peter Balling og TTH Holstebro triumferede på hjemmebane. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

HOLSTEBRO (Ekstra Bladet): Torbjörn Bergerud fik kritik under EM-slutrunden i Kroatien, fordi han ikke stod lige så godt, som da han sendte Norge i VM-finalen i januar 2017 i Frankrig.

Okay… Nordmanden fandt så VM-takterne frem, da det var allermest nødvendigt hjemme i TTH Holstebro, der på hjemmebane ordnede paragrafferne mod de unge GOG’ere – tilsat veteranen Torsten Laen og et par stykker til.

Vestjyderne vandt pokaltitlen med 26-21 efter 13-11 ved pausen, og dermed er der en større præmiecheck på vej i kassen og sikre billetter ud til Europa også i næste sæson.

Torbjörn Bergerud var manden, der næsten fuldstændig sømmede målet til. Den 23-årige keeper holdt sig konstant på en parade-procent lige under 50, og så vinder et hold altså titler! Nordmanden blev klokket til 19 officielle redninger på 40 forsøg og en imponerende slutprocent på hele 47,5!

De må have siddet i Flensburg Handewitt og slikket sig om de bundestyske munde med tanke på, hvad det er for et målmands-monster, de har hentet fra den kommende sæson.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I den modsatte ende stod veteranen – og landsmanden - Ole Erevik også en glimrende kamp, men han blev i modsætning til kollegaen skudt delvis i sænk i slutfasen.

Holdene fulgtes ad det meste af kampen, men med TTH Holstebro i førersædet – dog uden at kunne lave det afgørende hul til fynboerne før til sidst. Det kom så, da 18-18 blev forvandlet til 21-18, og Torbjörn Bergerud fortsatte sin vandalisering af de fynske skytter. Eksempelvis brændte Magnus Jøndal en fri chance fra fløjen ved at skyde fuldstændig forbi landsmandens mål.

GOG fik aldrig kontrafasen til at køre – og slet ikke i samme gear, som da de gulblusede lørdag kørte Aalborg over i semifinalen. Klubben, der gik konkurs i 2010, kunne have sikret sig sin tiende pokaltriumf. Den må altså vente lidt endnu.

TTH Holstebro-spillerne kunne tage guldhattene på og fejre en stor triumf, der ikke blev mindre af, at den foregik i eget teater.

Se også: Aalborg Håndbold tager bronze i pokalturneringen

Se også: Scorede i sidste sekund: Næsten krammet ihjel

Spillernes bedre halvdel var også mødt stærkt op, da herrerne i 2012 vandt i EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Håndbold-'enkerne': Kvinderne bag de danske EM-stjerner

1 af 2 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 2 Landsholdsspiller Peter Balling og TTH Holstebro triumferede på hjemmebane. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen