Annonce:
Annonce:

Man kunne droppe et mesterskab

Man burde overveje at sløjfe et stort mesterskab i OL-år, mener håndboldlandstræner Jesper Jensen

Jesper Jensen er ved siden af landsholdstjansen cheftræner for Team Esbjerg og har selv meget at se til. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Jesper Jensen er ved siden af landsholdstjansen cheftræner for Team Esbjerg og har selv meget at se til. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Mens debatten om potentielt at afholde VM i fodbold hvert andet år intensiveres, har håndboldlandsholdene i mange år været vant til et hav af mesterskaber.

Med enten et EM eller VM hvert år har spillerne meget at se til ved siden af klubhåndbolden, og når der hvert fjerde år smides et OL oveni, stiller det store krav til spillernes fysik.

Det påpeger landstræner for håndboldkvinderne Jesper Jensen.

- Jeg synes, det fungerer og synes også, at det er fedt for nationen, at vi har et håndboldmesterskab hvert år. På den anden side er det også voldsomt at have fem mesterskaber på fire år, siger han.

Man burde overveje at droppe et mesterskab, når sommerlegene afholdes samme år, mener han.

Annonce:

- Det kunne teoretisk være en god mulighed. Om det er muligt, ved jeg ikke. Det kræver, at EHF (Det Europæiske Håndboldforbund) eller IHF (Det Internationale Håndboldforbund) går med til, at man ikke spiller deres slutrunde. Den er voldsomt svær, siger han.

De danske kvinder var ikke kvalificeret til OL i Tokyo, men en række af de øvrige nationer tager det hele med i 2021. Om mindre end to måneder begynder VM i Spanien - tredje slutrunde på 13 måneder.

Selv om de mange kampe går ud over spillernes fysik, er de også selv med til at presse det samlede antal kampe op, påpeger Jesper Jensen.

- Der er noget økonomi i det. På klubbasis forsøger spillerne sammen med deres agenter at presse deres løn op, så klubberne har brug for mere indtjening. Derfor vil de gerne spille flere kampe.

- Landsholdene vil gerne spille slutrunder hvert år, fordi vi skal skaffe penge, så vi kan proppe noget ned i ungdomsafdelingerne og få endnu flere drenge og piger til at spille håndbold. Der er hele tiden et økonomisk incitament til at spille kampene, siger han.

Annonce:

Danmarks håndboldlandshold er i disse dage samlet til kampe i EM-kvalifikationen. Torsdag møder holdet Østrig i Horsens, og søndag skal håndboldlandsholdet til Færøerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: