Markussen skifter til storklub

Nikolaj Markussen skifter til sommer til Veszprem på en toårig kontrakt. Ungarerne har købt ham fri af BSH

Markussen bliver holdkammerat med Lauge. Foto: Jens Dresling
Markussen bliver holdkammerat med Lauge. Foto: Jens Dresling

Tårnhøje Nikolaj Markussen er til sommer fortid i den danske håndboldliga.

Efter indeværende sæson bytter han Bjerringbro-Silkeborg (BSH) ud med den ungarske storklub Veszprem. Ungarerne har udnyttet en frikøbsklausul i Markussens kontrakt, oplyser BSH i en pressemeddelelse.

Tilbage i november sidste år forlængede han sin kontrakt med BSH, fordi klubben var villig til at lade ham gå, hvis den blev tilstrækkeligt kompenseret. Det siger BSH-direktør Jesper Schou.

- Da vi lavede kontrakten, havde Nikolaj og jeg en god og åben snak. Jeg mærkede en spiller, der er glad for Bjerringbro-Silkeborg og motiveret for at opnå resultater med Bjerringbro-Silkeborg.

- Nikolaj lagde heller ikke skjul på, at der stadig var en drøm om et udlandseventyr, hvis en af de største klubber kom. Det skete, og vi bliver tilfredsstillende kompenseret, siger direktøren.

I Veszprem bliver Markussen holdkammerat med Rasmus Lauge. Markussen forventer, at det vil gøre tilvænningen nemmere - også på privatfronten, når hele familien skal flytte til Ungarn.

- Nu ved jeg, at der er en fyr, der hedder Rasmus Lauge, som spiller dernede i forvejen, og som har en datter, der er på alder med min den yngste, så jeg håber, at de kan nyde godt af hinandens selskab. Jeg er sikker på, at vi nok skal få det til at fungere udenfor banen, siger Nikolaj Markussen.

Han tilføjer, at han glæder sig til at spille for en af verdens største klubber.

Tidligere har den 31-årige bagspiller repræsenteret Nordsjælland Håndbold, Atlético Madrid, El Jaish fra Qatar og Skjern Håndbold.

Hans kommende kontrakt med Veszprem løber i to år.

Se også: Danske badmintonmænd gør rent bord ved EM
Se også: Kongen af Milano: Snydt i sidste minut
Se også: Kvindelig dart-sensation skriver historie

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere