- Meget mærkeligt miljø

Landstræneren er stolt af sit hold, som bliver drænet af at bo på et corona-hotel i Budapest  

Nikolaj Jacobsen er stolt af sine spillere, som er mentalt udfordret ved EM. Foto: Jens Dresling
Nikolaj Jacobsen er stolt af sine spillere, som er mentalt udfordret ved EM. Foto: Jens Dresling
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Allerede inden kampen mod Holland stod det klart, at Danmark med en sejr kunne spille sig i semifinalen på fredag. Det blev en kendsgerning, da Island overraskende tabte til Kroatien. En overraskelse der vakte glæde i den danske lejr, siger Nikolaj Jacobsen.

- Med det resultat fik vi selvfølgelig et boost. Vi vidste, vi kunne gå ind og sikre den semifinale. Holland havde mistet deres midterforsvarere og deres topscorer op til kampen, så vi vidste godt, at hvis vi kunne levere en koncentreret indsats, ville vi kunne sætte os på kampen. Det gjorde vi rigtig fint i dag.

- Nu hvor semifinalen er i hus, hvordan vil du gribe den sidste kamp i mellemrunden mod Frankrig an?

- Jeg har sagt til spillerne, at nu skal vi have lov til at nyde det i dag og i morgen. Et er, at vi er i semifinalen, et andet er, at det er tredje turnering i træk, vi gør det. Der er ikke ret mange landshold, der formår at gøre det tre gange på et år, hvor OL også er med. Det er en vanvittig stor præstation, og jeg har også rost spillerne meget for også at kunne være mentalt stærke.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mikkel Hansen spillede en stor kamp mod Holland. Foto: Jens Dresling.
Mikkel Hansen spillede en stor kamp mod Holland. Foto: Jens Dresling.
 

- Det er jo ikke en turnering, hvor alt har fungeret perfekt hele tiden. Til gengæld har vi i de perioder været dygtige til at fighte os ud af det. Det viser, at der er et rigtig godt sammenhold, og at det er en god trup, der er afsted.

- Men pladsen i semifinalen åbner for, at du enten kan hvile spillere eller sende Frankrig ud af turneringen. Hvilken af de to ting hælder du til?

- Vi vil forsøge at komme ind og spille en god håndboldkamp onsdag, men det er klart at vores største fokus ligger på at have friske spillere til semifinalen på fredag. Det er den vigtigste kamp for os nu. Så jeg kommer helt sikkert til at spare nogen på onsdag. Så må vi se hvilke spillere, der skal have hvil, og hvem der ikke har behov for det.

- Men det er sådan en mental slutrunde. Og den tredje på et år. Vi har været sammen i tre en halv måned. Det kan også slide lidt. Men det synes jeg egentlig, spillerne klarer godt.

- Du er vel ikke ved at være træt af dem?

- Neeej, jeg skal ikke nævne nogen navne, griner landstræneren.

Han forklarer, at det ikke kun er kampene, der slider på spillerne. Det er er i lige så høj grad det at leve i evig frygt for at blive smittet med corona.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jacob Holm fik til sidst i kampen taget hul på målscoringen. Foto: Jens Dresling.
Jacob Holm fik til sidst i kampen taget hul på målscoringen. Foto: Jens Dresling.
 

- Derfor skal vi nu have lov til at nyde det. Det er så drænende, at vi bor på et coronahotel. Det er så drænende, at vi hele tiden skal være påpasselige. Man skal tænke over alle små skridt og de handlinger, man gør. Så jeg håber, at sejren i dag kan lette hovederne lidt.

- For det er et meget mærkeligt miljø at være i. VM i Egypten for et år siden var noget ekstremt noget. OL i Tokyo var også meget underligt, fordi man ikke kunne nogen ting. Her skal man passe endnu mere på, siger Nikolaj Jacobsen.

Hvor mange andre hold på det landstræneren kalder corona-hotellet er hårdt ramt, er Danmark sluppet med smitte hos Hans Lindberg og en mediemedarbejder.

- Vi må gøre noget rigtigt i forhold til at passe på os selv. Hele tiden huske på de små ting. Bruge handsker, når vi spiser. Lade være med at røre overflader. Altid bruge trøjen eller jakken ved håndtagene. Bruge værelseskortet, når du trykker på elevatoren. Alle de ting, vi nu kan. Ikke røre ved noget og så lige tørre næsen bagefter, for så er vi fanget.

- Jeg kan se alle mine spillere, at hvis de kommer til at åbne en dør, er de hurtigt henne og spritte hænderne med det samme, siger Nikolaj Jacobsen.      

Læs også: Totalt overlegent

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+