Meget træt af dansk stjerne: Han har provokeret længe

Den svenske målmand Mikael Appelgren puster til ilden før aftenens håndboldbrag mod Danmark

Han er meget upopulær i Sverige - den danske stregspiller René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup
Han er meget upopulær i Sverige - den danske stregspiller René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup

De fleste danske håndboldtilskuere har nok det indtryk, at René Toft Hansen er en stille og fredelig fyr fra det inderste Jylland, hvor han har spist godt til som barn.

Men på det seneste har stregspilleren og forsvarschefen været i stormvejr - både uforskydt, og hvor han selv har haft en finger med i spillet. Først blev han anklaget for skuespil i testkampen mod Ungarn, så ville han ikke tale med pressen, og under VM har hans albueskinne så været i fokus.

Før aftenens kamp mod Sverige, så puster den svenske målmand Mikael Appelgren så igen til hadet mod René Toft Hansen, for han tager sagen fra Ungarn-kampen op igen og fortæller, at det med skuespilleri faktisk er typisk for danskeren.

- Man bliver meget træt af, at han tjener på det. Det hører ikke hjemme her. Absolut ikke, siger Appelgren til Sportbladet.

- Jeg er ikke overrasket. Man har jo mødt ham og set ham. Han provokerer sådan og har gjort det længe. Man bliver meget træt af, at han tjener på det, siger Appelgren.

Artiklen fortsætter under billederne

Mikael Appelgren er meget træt af en bestemt dansker, der fortsætter med at være provokerende. Foto: Lars Poulsen
Mikael Appelgren er meget træt af en bestemt dansker, der fortsætter med at være provokerende. Foto: Lars Poulsen

Han er meget upopulær i Sverige - den danske stregspiller René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup
Han er meget upopulær i Sverige - den danske stregspiller René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup
 

Den svenske målmand er til daglig keeper for Rhein-Neckar Löwen, hvor han flere gange har mødt Kiel og den danske stregspiller.

- Det her skuespil bliver ikke opdaget så ofte, for dels er det svært at se, og dels er det en så god spiller, at han ofte får dommene med sig, siger Appelgren, der er glad for, at episoden med René Toft Hansen nu er omtalt i flere lande.

- Det er godt, at det bliver taget op, så det bliver vist, at det ikke er ok i håndbolden. Det hører absolut ikke hjemme her - absolut ikke, siger Appelgren og fortæller, at hans vurdering indgår i Sveriges forberedelser.

- Man kan tale om sådanne sager. Når vi har mødt ham og Kiel med Rhein-Neckar Löwen, så har vi sagt, at man ikke skal være for meget på ham uden at lade ham skyde og ikke gøre noget unødigt. For han forstærker det gerne, hvis han bliver ramt, og så får han straffe og to-minutters udvisning med sig også. Så på den måde har vi forberedt os, siger Appelgren.

René Toft Hansen mod Sverige ved OL 2012. Foto: Thomas Sjørup
René Toft Hansen mod Sverige ved OL 2012. Foto: Thomas Sjørup
 

Under OL advarede svenskernes træner Ola Lindgren om det tiltagende skuespilleri i håndbold.

- Jeg er enig med Ola i, at der er kommet flere situationer, der bliver forstærket. Det er soleklart. Men det her rene skuespilleri, som René Toft Hansen har gang i, det ser man heldigvis ikke så ofte, siger Appelgren.

Det er klokken 20.45, at Danmark og Sverige tørner sammen i en tidlig gruppefinale ved VM. Kampen har betydning for, hvor svær vejen til en eventuel VM-medalje bliver.

Se også: Før svenskerbraget: Mensah er ude af VM - her er afløseren

Se også: Derfor må Rene Toft undgå pressen

Se også: Revser dansk stjerne for film: Jeg forstår det ikke

Var Gudmundsson millimeter fra fyreseddelen inden OL-triumfen, kan spillerne ikke lide islændingen og blev der holdt møder bag om ryggen på den seriøse træner? Ekstra Bladet har gravet i spekulationerne under sommerens OL. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Det skete i virkeligheden under OL-balladen i Rio: Sådan endte guld i kaos

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere