2023 var ikke mange timer gammel, da Mads Mensah Larsen tog afsked med familien nede i Flensborg og drog mod nord for at tilslutte sig sine landsholdskolleger.
Den stærke bagspiller var igen indkaldt til Nikolaj Jacobsens mandskab og sin 12. slutrunde i træk på ni år. Med undtagelse af den rædderlige oplevelse her i Malmø for tre år siden, hvor Danmark røg ud efter det indledende gruppespil, har det været oplevelser, der har varet i ugevis, fordi Danmark som oftest kommer langt i turneringen.
For mange er lejrkuller noget nær det værste, man kan forestille sig, når en trup går ind i tredje uge.
For andre er det savnet.
Mads Mensah savner. Det lægger han ikke skjul på. Han og hustruen, Line, blev i august forældre for tredje gang, da Line fødte sønnen Aksel. I forvejen har de pigerne Asta og Edith på fire og to år.
- Vi har tre ret små børn. Men det har vi jo selv valgt. Nu var vi i det med små børn, og så kunne vi godt se os selv blive i det. Hvis man kan sige det sådan, lyder det fra Mensah i en snak med Ekstra Bladet.
En noget anderledes hverdag
Uden at understrege noget eller tale i et lidt højere tonefald kommer det stille og roligt, at familielivet er blevet det vigtigste i hans og Lines liv. Sådan er det bare. Håndbold er fedt. Børn og familie er federe.
- Selvfølgelig er der perioder, der er hårdere end andre, men generelt synes jeg, at det er et ret privilegeret liv, jeg har.
Mads Mensah tilføjer, at der til det privilegerede liv hører en anderledes hverdag.
- Jeg bilder mig selv ind, at jeg har mere tid med mine børn, end hvis jeg arbejdede 8-16 mandag til fredag. Jeg har mulighed for at klare mange af de der kedelige, praktiske ting, og vi kan måske hente dem lidt tidligere, og man har lidt mere tid til at hygge sig og lege. Så det sætter jeg meget pris på og tror, at jeg har det rigtig godt, lige hvad det her angår.
- Selvfølgelig er der så nogle perioder, hvor jeg er væk. Men når jeg er hjemme, er mine arbejdsdage det kortere, siger han.
Og så er der slutrunderne med Danmark.
For her er der ikke tale om en udebanetur til Berlin en søndag eftermiddag. Det strækker sig sandsynligvis over fire uger. Fra 2. januar til forhåbentlig finalesøndagen 29. januar.
Det er lang tid at være væk
- Selvfølgelig er vi (håndboldspillerne, red.) meget væk, og sådan en måned her er også rigtig hård. Men jeg hører ikke noget brok hjemmefra, og desuden har vi nogle bedsteforældre, der er søde til at komme ned og hjælpe, så Line ikke står alene med dem alle tre en hel måned, siger han.
- Det er lang tid at være afsted. Det er det. Og det bliver ikke sjovere, i takt med at de bliver ældre og er i stand til at sætte ord på. At de synes, det er svært, når jeg er væk.
Han har armene over hovedet på grund af den teknologiske udvikling, sammenlignet med da han selv var dreng.
- Det hjælper en hel del, at vi kan facetime sammen. Så føler man, at man ser hinanden. Og nu er den ældste blevet gammel nok, til at man kan have en rigtig samtale om, hvad hun har lavet. Det hjælper både hende og mig med at komme igennem.
- Jeg kan huske, da min far var i Ghana, da jeg var lille. Der talte vi ikke med ham. Jo, måske over en skrattende telefonforbindelse. Men det var jo det. Og han var afsted en måned. Dengang var det en telefonboks. Nu har alle mobiler.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
En hård start på sæsonen
Mads og Line havde prøvet det før. To gange. De vidste, hvordan det var at få et barn, og hvordan de første måneder er med amning, læssevis af bleer, måske en del gylp og manglende nattesøvn.
Men ingen børn er ens, kan de nu konstatere.
- De første tre måneder med vores sidste her ... det var hårdt arbejde, synes jeg. Men vi havde jo også to andre børn, og et af dem begyndte i børnehave, og vi havde også lige et barn, der skulle opereres med noget dræn og nogle polypper, remser han op, så man er ved at falde ned af stolen.
- Og ham her (Aksel, red.) var måske heller ikke lige så nem, som pigerne havde været, kommer det.
- De tre første måneder var lidt mere overlevelse. Men nu har han ligesom fundet sin rytme, og det samme har pigerne efter de ting, de skulle igennem i begyndelsen af sæsonen. Så nu er der lidt mere overskud til det hele, siger han med et smil.
- Jeg synes sgu, det går godt. Og det er da dejligt, at det ikke skal være som de første tre måneder hele tiden. Man skulle jo gerne komme ud i noget fri luft på en eller anden måde, ikk’? kommer det igen med et stort smil.
Og det er realistisk. Især hvis også nætterne går godt ...
- Når du har med børn at gøre, handler det også om, hvad man har af forventninger, og hvordan man forestiller sig, det skal være. Det har vi indtil nu været gode til at ramme. Nogenlunde. Men man skal jo også være villig til at tage arbejdshandskerne på og sige ’okay, de første måneder ... det er altså hårdt arbejde.’
- Det er ikke fryd og gammen, alt sammen. Men så længe nætterne er stabile, så kan man jo også acceptere meget i løbet af dagen. Så jeg synes, det går rigtig godt. Vi er et godt sted.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fakta: Mads Mensah Larsen
Født 12. august 1991 i Holbæk
Position: Bagspiller/playmaker
Ungdomsklubber: Holbæk, Himmelev og FIF.
Professionel som 17-årig for AG København.
Siden ophold i Nordsjælland Håndbold, Aalborg Håndbold, Rhein-Neckar Löwen og nu Flensburg-Handewitt.
Dansk mester med AG København og Aalborg Håndbold
Tysk mester med Rhein-Neckar Löwen to gange.
Landsholdet
Sølvvinder ved U-VM i 2011. VM-sølv 2013, EM-sølv 2014, OL-guld 2016, VM-guld 2019 og 2021. OL-sølv i 2021 og EM-bronze 2022.