Mestrene på toppen efter stærkt comeback

KIF Kolding København må dog dele med Århus

U18-landsholdsålmand Emil Nielsen fik lappen på Lasse Anderssons afslutning med to sekunder igen og redde uafgjort til Århus.
U18-landsholdsålmand Emil Nielsen fik lappen på Lasse Anderssons afslutning med to sekunder igen og redde uafgjort til Århus.

KIF Kolding København-Århus 20-20.

Efter et forrygende comeback i den sidste halve time er KIF Kolding København tilbage på toppen i ligaen.

Godt nok må de danske mestre for en tid dele 1. pladsen med de tidligere mestre fra Århus Håndbold.

Så efter en 'interessant' start på ligaen med uventede resultater er alt ved at være tilbage ved det gamle.

Se også: Mads Christiansen må fortsat dele spilletid

KIF Kolding København, der er i gang med Tour de Sjælland, var i Farum ellers nede med seks mål ved pausen, men åd sig stille og roligt ind på Århus i den sidste halve time.

Hvis erfarne spillere som Torsten Laen og Lars Jørgensen havde haft sigtet bedre indstillet, kunne KIF Kolding København endda have hentet begge point.

Sidstnævnte formåede fra egen banehalvdel f. eks. to gange at sende bolden forbi et ellers tomt Århus mål, fordi træner Erik Veje Rasmussen indtil flere gange satsede og hev målmanden ud til fordel for en ekstra markspiller.

De danske mestre havde en matchbold med to sekunder tilbage, som stortalentet Lasse Andersson sendte mod det ene hjørne, men U18 landsholdsmålmand, Emil Nielsen fik lappen på og reddede det ene point hjem til Århus.

Se også: Landsholdsspiller skifter til Bundesligaen

Dermed hænger gæsterne også fortsat på i toppen.

Kampen fik lov at udarte sig på grund af et svagt dommerpar, Daniel Overby og Morten Døssing,  der smed om sig med besynderlige kendelser, som igen hidsede begge lejre op.

Sjældent har man set en ellers besindig KIF-træner, Henrik Kronborg skælde sig ud på observatøren, dommerformand Ole Frydkjær Petersen, som mærkeligt nok fandt sig i møgfaldet.

Se også: Skjern fortsætter god udebanestime i sidste sekund

Mens alt lykkedes for Århus før pausen, var det modsat for KIF Kolding København, der bl. a. tog sig en 12 minutter lang scoringspause, så gæsterne kunne gå til pausen med en komfortabel seks måls føring på 13-7.

I 2. halvleg var det omvendt, og allerede ved 18-17 kom hjemmeholdet foran for 1. gang for så at smide føringen væk for så igen komme på sejrskurs, inden en anden veteran, Århus-anfører, Henrik Hansen med 15 sekunder tilbage udlignede til slutfacit.

0 kommentarer
Vis kommentarer