Mia Hundvin erkender pinlighed: 'Denne historie har jeg aldrig fortalt'

Håndboldikonet Mia Hundvin løfter sløret for en dramatisk historie, som hun aldrig har fortalt, fordi den er for pinlig

Den tidligere håndbold-stjerne Mia Hundvin afslører en pinlig historie fra sin karriere, og det havde nær kostet hende deltagelsen ved OL. Foto: Nicolai Svane
Den tidligere håndbold-stjerne Mia Hundvin afslører en pinlig historie fra sin karriere, og det havde nær kostet hende deltagelsen ved OL. Foto: Nicolai Svane

Den norske håndboldspiller Mia Hundvin var en af sportsverdenens helt store personligheder omkring årtusindeskiftet. Ikke blot i Norge, men også i Danmark, fordi hun dannede par med den danske håndboldprofil Camilla Andersen og spillede i danske klubber som FIF, Slagelse og Aalborg.

Hun vandt EM-guld i 1998 og VM-guld i 1999, men op til OL 2000 kæmpede hun for at komme med i truppen, og til norsk TV2 fortæller hun nu, hvordan en ekstrem episode var tæt på at koste hende deltagelse.

- Denne historie har jeg aldrig fortalt, fordi den er for pinlig, siger Hundvin i dag om episoden, der fandt sted i starten af år 2000 i en landsholdsturnering i Leipzig i det tidligere Østtyskland.

I denne periode var der meget postyr omkring Hundvin. Der var kæresteforhold med Camilla Andersen, og der var problemer med, at hun kritiserede de norske fans' kobjælder, så det var på tide at vise, at hun ikke kun havde det i munden, men også kunne præstere på banen.

Fløjspilleren vidste, at hun skulle starte på banen i den sidste kamp i turneringen, der var en finale mod Danmark.

- Jeg lægger mig i rimelig tid, hænger kampdragt og overtrækstrøje til tørre rundt omkring i hotelrummet og lægger mig til at sove. Så mærker jeg, at der kommer en snigende stank ind i rummet. Vi ringer til receptionen og siger, at nu er det slemt, at vi ikke kan være i rummet. Noget er galt, så I må komme. Vi er lidt småsure og tænker, hvad er det for et hotel, det her?, fortæller Hundvin.

Artiklen fortsætter under billederne:

Mia Hundvin med Aalborg-trøjen. Foto: Erik Kragh
Mia Hundvin med Aalborg-trøjen. Foto: Erik Kragh

Hundvin slapper af. Foto: All Over
Hundvin slapper af. Foto: All Over

Se også: Mysteriet om nøgne danske håndbold-piger er løst

Se også: Derfor var de nøgne: Håndbold-pigerne var kåde

 

Håndboldspilleren får en tysk receptionist op at kigge på problemet.

- 'Forkælede nordmænd, hvad vil I?' Men da han går ind, så ser vi flammerne. Flammerne står lige imod os. Alle får lidt panik. Han finder en gammel brandslukker og får fart på det, men han ryster lidt, så det er ikke nemt at slukke branden, siger Hundvin.

- Der er støv og skidt og lort. Alt er vandaliseret og ødelagt. Vi går ind i rummet, og så ser vi, hvad der er årsag til branden, og det var jo min overtræksdragt, som havde hængt på lampen, siger Hundvin.

- Jeg er skyld i, at dette rum er totalt ødelagt. Der har været brand, og efterhånden begynder det at gå op for mig, hvad jeg har gjort. Hvor idiotisk det er, hvor dumt det ser ud, at nogen hænger noget over en lampe for at tørre det, siger Hundvin.

Træner Marit Breivik kommer gående imod Hundvin og spørger, hvad der sker, og da det er hende, som Hundvin gerne vil overbevise om, at hun er en seriøs håndboldspiller, så besvimer hun.

- Jeg falder lige til jorden. Det blev for meget for mig. Jeg vågner op i Marits seng med Marit sådan meget tæt på en til en, og hun siger 'går det godt med dig Mia?' Så bliver jeg bare...Skamfølelsen...Jeg var flov og bare...'Åh nej, det var rigtigt. Jeg har sat ild til rummet. Jeg skal spille kamp i morgen, og jeg ligger på Marit Breiviks seng.

Til morgenmaden har rygtet spredt sig, og to politifolk kommer pludselig på besøg.

- De spørger 'hvor er hun', og der peges på mig nederst ved bordet, og så siger de på tysk 'sie darf nicht weinen', 'hun må ikke græde', og jeg tænker, at jeg må ikke græde, men jeg har ikke kontrol over situationen, husker Hundvin.

- Og så siger de, at jeg skal gå med dem, for jeg er mistænkt for brandstiftelse. Jeg var så snævertsynet, at jeg tænkte på kampen mod Danmark. Der var jo et OL, og jeg havde ikke tid til at være sigtet for brandstiftelse, siger Hundvin.

Artiklen fortsætter under billederne:

Hundvin og Andersen sammen i Slagelse og i privaten. Foto: Thomas Wilmann
Hundvin og Andersen sammen i Slagelse og i privaten. Foto: Thomas Wilmann

Og de mødtes også til OL. Foto: Jens Dresling
Og de mødtes også til OL. Foto: Jens Dresling

Håndboldspilleren fik lægen med som advokat og tænkte, at det nok hurtigt ville være overstået, men hun måtte afhøres i timevis og fortælle igen og igen, at det ikke var meningen.

- De siger, at Brandstiftelse er en meget alvorlig anklage, og om jeg er klar over det. Til sidst går lægen ud, og så...Jeg ved ikke, men jeg følte, at vi betalte nogle penge. Vi løber derfra, og jeg kommer frem og får spillet kampen, men jeg husker absolut intet fra kampen, griner Hundvin.

Hundvin uden kamptøjet. Foto: Polfoto/Wendt
Hundvin uden kamptøjet. Foto: Polfoto/Wendt

Se også: Babe skulle smide tøjet for Anja

Norge tabte kampen 22-27 til Danmark, men Mia Hundvin imponerede tilstrækkeligt til, at hun blev udtaget til OL, hvor Norge vandt bronze, mens Danmark løb med guldet, som de også gjorde i 1996 og 2004.

Mia Hundvin blev i 2000 gift med Camilla Andersen, men tre år senere blev de skilt igen, og Hundvin fandt i stedet sammen med Snowboard-stjernen Terje Håkonsen, som hun har to børn sammen med. I dag er Hundvin blevet 40 år og arbejder som producent i et norsk tv-produktionsselskab.

Se også: Anjas chok-comeback overrasker Camilla Andersen

Se også: Norsk håndboldstjerne sviner Danmark til

Slagelse vandt sin tredje - og nok også sidste - Champions League-finale i maj 2007 med samlet sejr over russiske Lada Togliatti. Bojana Popovic var opløst i tårer, fordi det var hendes sidste kamp inden skiftet til Viborg HK. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Anjas helte fra Champions League til 3. division

Se også: Sviner håndbold-regel: Vil ikke vise, hvad jeg har under shortsene

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere