Mikkel brænder straffe på straffe: Men jeg elsker Paris!

- Hvis jeg ville væk, havde jeg nok ikke forlænget min kontrakt til 2022, siger den danske stjerne

Mikkel Hansen og Nikola Karabatic hilser af efter endt arbejdsdag. Foto: All Over Press
Mikkel Hansen og Nikola Karabatic hilser af efter endt arbejdsdag. Foto: All Over Press

Knæet har skrantet, men Mikkel Hansen har de seneste uger spillet mere og mere i Paris Saint-Germain, der både er inde i en hæsblæsende og formentlig forgæves jagt på den franske titel – og den sidste weekend i måneden måske endelig kan stå med det trofæ, danskeren og klubben har jagtet så intenst: Champions League-pokalen og en tur øverst på podiet ved Final 4 i Köln.

Mikkel Hansens højre knæ har jævnligt voldt problemer siden et voldsomt overstræk i 2012 i starten af hans tid som PSG-spiller, og det var helt tosset under EM i januar i Kroatien, hvor landsholdets fysioterapeut var på fast arbejde med at rehabilitere stjernens og landsholdets mest omtalte legemsdel under den slutrunde.

Siden har den ungarske storklubs svenske træner Ljubomir Vranjes indrømmet, at østeuropæerne har spurgt om muligheden for at hente helsingoraneren til Budapest. Men han skal absolut ingen steder, siger Mikkel Hansen i et interview med L’Equipe:

- Hvis jeg ville rejse, havde jeg nok ikke forlænget min kontrakt til 2022. Jeg elsker Paris. Jeg arbejder hver dag med de bedste spillere i verden. Det er noget, der ikke eksisterer alle steder: At du får lov til at arbejde med folk, der hele tiden presser sig selv og hinanden lidt mere. Den mentalitet passer mig perfekt, og derfor har jeg ingen grund til at kigge andre steder hen.

L’Equipe-journalisten blev allernådigst bevilget ti minutters interview tirsdag eftermiddag - det første siden EM i januar - og han konstaterer tørt, at de største håndboldspillere i verden ikke nødvendigvis også er de største kommunikatører…

Fysioterapeut Anja Greve pusler med EM-slutrundens mest omtalte danske knæ. Foto: Lars Poulsen
Fysioterapeut Anja Greve pusler med EM-slutrundens mest omtalte danske knæ. Foto: Lars Poulsen

Landstræner Nikolaj Jacobsen fortalte for nylig i Ekstra Bladet, at Mikkel Hansens skrøbelige fysik – altså knæet – i fremtiden betyder, at han stort set skal holdes ude af forsvarsspillet. Præcis sådan bliver han også brugt i PSG Handball, hvor den norske sputnik Sander Sagosens formdyk har betydet ekstra spilletid til Mikkel Hansen.

Sandor Sagosen fejlede dog intet onsdag aften, da PSG Handball hjemme nappede to point mod ligaens nummer fire, Aix, med en sejr på 33-22. Nordmanden hamrede seks kugler i kassen på syv forsøg, mens Mikkel Hansen helt uhørt præsterede at brænde to af tre straffekast og blot scorede fire gange på otte skud.

PSG Handball har nu ligesom Montpellier 41 point i toppen af den franske liga, men er noget handicappet af blot at have to kampe i hånden, mens Montpellier har tre opgør tilbage.

Se også: Mikkel skranter: Nu får det konsekvenser for Danmarks største stjerne

Se også: Mikkel og syv andre vinder sag over bettingfirma

Se også: Mikkel snydt til sidst: - Det er en skandale!

Mikkel Hansen har kaldt Claus Hansen for sin 'reservefar'. Ekstra Bladet har taget en snak med DHF-talentchefen, der har fulgt Mikkel tæt gennem hele hans opvækst og karriere. Sport og Spil Mikkels 'reservefar': Sådan blev han verdens bedste

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere