Mikkel efter comeback: - Betød meget for mig

Mikkel Hansen var tilbage efter sin hjernerystelse og er optimist efter PSG's storsejr over Aalborg

Mikkel Hansen gjorde det godt i comebacket mod Aalborg Håndbold. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen gjorde det godt i comebacket mod Aalborg Håndbold. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix

Mikkel Hansen var tilbage på håndboldbanen lørdag, da han sammen med Paris Saint-Germain kørte Aalborg Håndbold helt over i Champions League.

Dermed fik den danske verdensstjerne kamptræning for første gang i næsten to måneder, og Mikkel Hansen scorede seks gange i 37-24-sejren.

- Det er klart, at der var en ekstra stor motivation. Det er jo lang tid siden, og vi mødte et dansk hold, der indtil nu havde spillet rigtig fint. Vi havde et par spillere tilbage fra skader, og det kunne man godt se. Vi viste, at vi var væsentligt bedre end Aalborg, siger Mikkel Hansen.

Han pådrog sig en hjernerystelse i september og har ikke spillet håndbold siden 11. september, og det har ikke været sjovt at sidde ude så længe.

- Jeg tror, at alle kan relatere til, at det giver stor glæde at være tilbage på sin arbejdsplads og lave det, man elsker. Så det betød meget for mig. Det var dejligt at være tilbage i sin hverdag igen.

- Jeg har kæmpet med noget hjernerystelse, og det er selvfølgelig tungt at arbejde med, men heldigvis har jeg haft det før. Jeg har kunnet bruge min erfaring fra dengang, i forhold til hvor meget man kan presse det, siger den danske profil.

Mikkel Hansen har dog ikke følt noget pres i forhold til at forcere sit comeback, og han har det godt nu.

- Klubben har været god til at give mig den ro, jeg har haft brug for, men også ved at presse mig, når jeg skulle presses, og ved at lægge et fint træningsprogram. Der er hele tiden lagt mere og mere på, men jeg er ikke blevet hastet i gang. Så det ser rigtig fornuftigt ud.

- Jeg har kunnet træne fysisk i forholdsvis lang tid, men én ting er at træne fysisk for sig selv. Noget andet er at få den kontakt, der er i en fysisk sport som håndbold, og det skal man være klar til, siger Mikkel Hansen.

Det store spørgsmål for mange danske håndboldfans med EM i januar i baghovedet er naturligvis, hvornår Mikkel Hansen rammer topformen.

Landsholdkollega Henrik Møllgaard giver sit bud.

- Mikkel er et stykke fra topniveauet, men de spidskompetencer, han har, bliver sjældent rustne.

- Han mangler selvfølgelig noget og mangler at få nogle kampe i benene, men han er så dygtig, og han arbejder hårdt for at ramme den top igen.

- Lur mig, om han ikke er, hvor han skal være, om et par måneder, siger Møllgaard.

Se også: Gode nyheder: Mikkel vendte tilbage og uddelte øretæver

Formel 1 - 2. nov. 2019 - kl. 20:07 Haas-fremgang: - Så meget bedre

Se også: Hånet af konkurrent: - Var jeg ham, ville jeg ikke tale om det

Nicklas Bendtners historie rummer dramatiske nedture og forsider af de forkerte grunde. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Råt for usødet: Så saftig bliver Bendtners bog

Johnny Thomsen er Superligaens ubestridte rejsekonge. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Helt til Gibraltar: Her er Superligaens pendler-konger

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere