Mikkel er Europas scorekarl

Efter ni mål mod Besiktas er Mikkel Hansen nu topscorer i Champions League

Mikkel Hansen blev topscorer i Champions League i 2012. Nu har han igen lagt sig front (Foto: AP)
Mikkel Hansen blev topscorer i Champions League i 2012. Nu har han igen lagt sig front (Foto: AP)

Danmarks største håndboldnavn, Mikkel Hansen har igen meldt sig ind i kampen om at blive Europas ukronede scorekarl.

Mikkel Hansen, der i 2012 i AG-trøjen var den mest scorende i Champions League, har lagt sig i front i denne sæsons udgave efter 9 mål på 10 forsøg i lørdagens udekamp mod tyrkiske Besiktas, der blev besejret 34-25.

Se også: Bette Balkan kan juble igen

Dermed topper han indtil videre topscorerlisten med 24 mål i tre kampe.

Han er i øvrigt manden, der laver målene på det stjernespækkede Paris-mandskab.

I den franske liga er han oppe på 37 mål, og det  gør ham til den næstmest scorende i det franske kun overgået af den tidligere GOG- og AG-spiller, islandske Snorri Gudjonsson. Nimes med 41 mål.

Se også: Aalborgs håndboldherrer napper tredje sejr i træk

Med den sikre sejr er Paris, nr. 1 i Frankrig,  også kommet i gang på den europæiske scene efter choknederlaget i Flensburg.

1 kommentar
Vis kommentarer