Mikkel er tilbage - og han er bedre end sidste år!

Efter de mange uheld glæder Nikolaj Jacobsen sig over, at stjernen er tilbage

Mikkel Hansen er tilbage i lejren og deltager i dagens træning i Anja Andersen Hallen i Brøndby. Foto: Jens Dresling.
Mikkel Hansen er tilbage i lejren og deltager i dagens træning i Anja Andersen Hallen i Brøndby. Foto: Jens Dresling.

Håndboldlandsholdet har flyttet lejren fra Herning til Kødbyen i København, og samtidig er Mikkel Hansen genindtrådt i truppen.

Hans kæreste fødte i lørdags deres søn, Eddie Max, og efter en ganske kort barselsorlov er den danske stjerne i PSG dermed klar, når VM åbner på torsdag i Royal Arena i København med en kamp mod Chile.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolaj Jakobsen lægger ikke skjul på, at Mikkel Hansen betyder ekstremt meget for landsholdet. Foto: Henning Bagger.
Nikolaj Jakobsen lægger ikke skjul på, at Mikkel Hansen betyder ekstremt meget for landsholdet. Foto: Henning Bagger.

Og det glæder landstræner Nikolaj Jacobsen umådeligt meget. Han havde på mange måder brug for den gode nyhed, efter at skader de seneste dage har ramt bredt i truppen.

– Det er fint at have Mikkel tilbage. 

– Det er en mand, der betyder ekstremt meget for det her hold, og det har han gjort i en lang årrække. Både på og uden for banen.

– På banen er han vant til at tage ansvar. 

– Han er en spiller med et fantastisk overblik og et godt skud. Og så er han en god fyr at have med uden for banen. 

– Han skaber altid godt humør. Jeg ved godt, at det måske ikke altid er jeres opfattelse, at han snakker så meget. Men det gør han, når det kun er os, der er her.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Det er en bedre Mikkel rent fysisk end det var i Kroatien, fastslår Nikolaj Jacobsen om sin landsholdsprofil. Foto: Jens Dresling.
- Det er en bedre Mikkel rent fysisk end det var i Kroatien, fastslår Nikolaj Jacobsen om sin landsholdsprofil. Foto: Jens Dresling.

Hvordan vurderer du hans fysiske tilstand i forhold til EM sidste år, hvor han havde problemer med sit knæ?

– Det er en helt anden Mikkel denne gang. Qua hårdt arbejde af vores fysioterapeut gennem hele året, og i samarbejde med hans klub i Paris, er der kommet noget mere styr på det knæ. 

– Det spil, Mikkel har leveret for Paris i år, er også noget helt andet end det, vi så for et år siden.

– Det er en bedre Mikkel rent fysisk, end det var i Kroatien, siger Nikolaj Jacobsen, der i går eftermiddag begyndte at nærstudere den første VM-modstander.

– Vi har fået frisk video på Chile. De spillede i weekenden mod Finland, og det materiale skal vi nu bruge noget tid på at analysere.

– Jeg ved, at Chile har nogle fine boldspillere, men måske mangler de noget fysik.

– Fra nu af handler det om forberedelse frem mod åbningskampen. 

– Vi skal blandt andet have trænet noget syv mod seksspil, som vi skal have finjusteret.

– Der er ingen tvivl om, at med de spillere, vi har til rådighed, kan syv mod seks blive en stor del af vores spil, siger Nikolaj Jacobsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mikkel Hansen (th.) og co. skal i aktion for første gang ved dette VM på torsdag. Foto: Liselotte Sabroe.
Mikkel Hansen (th.) og co. skal i aktion for første gang ved dette VM på torsdag. Foto: Liselotte Sabroe.

Det kan her tilføjes, at Chile slog Finland 29-22 efter 11-11 ved pausen.

Landsholdets anfører, Niklas Landin, er godt tilfreds med, at Danmark åbner ballet mod en modstander, der ikke er fra øverste hylde.

– Det er fint, at vi kan starte en lille smule blødt ud, hvorefter det bliver sværere og sværere. 

– Men vi har dog tidligere set, at de ikke-europæiske hold ikke ligger super godt til os.

– Det er nogle små, hurtige spillere, der tit gør ondt på store forsvarsspillere. Men på den anden side er jeg tilfreds med, at vi ikke åbner mod Norge, som er blandt favoritterne, siger Landin.

Danmark møder Norge i den sidste puljekamp 17. januar i Herning.

Se også: Danmark banket på plads - landstræneren forstår det ikke

Se også: Dansk VM-stjerne slap med skrækken

Se også: Dansk VM-profil fik hård medfart: - Det gjorde skide ondt

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere