Mikkel Hansen erkender: Det var imponerende

Den danske håndboldstjerne Mikkel Hansen funklede, da Danmark ydmygede Frankrig og spillede sig i VM-finalen

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mikkel Hansen var her, der og alle vegne, da Danmark fredag spillede sig i VM-finalen efter en sejr på 38-30 over Frankrig.

Håndboldstjernen fokuserede dog på holdet, da han efter semifinaletriumfen over Frankrig blev interviewet af TV2.

- Det var en kæmpe oplevelse. Der skal lyde en stor cadeau til hele vores hold.

- Det var imponerende, at vi kunne score 38 mål mod et hold som Frankrig, siger Mikkel Hansen til tv-kanalen og tilføjer:

- I de angreb, hvor det ikke kørte for os, gik bolden ind alligevel.

René Toft Hansen, der måtte udgå af den danske landsholdstrup med en skade tidligere ved VM, havde også rosende ord til sine holdkammerater.

- De her drenge, de er fucking seje. En kæmpe drøm går i opfyldelse, skriver håndboldspilleren på Twitter.

Landstræner Nikolaj Jacobsen kæmpede med at holde tårerne tilbage, da han efter kampen blev bedt om at sætte ord på den flotte danske sejr.

- Jeg kan næsten ikke beskrive det her. Jeg er virkelig rørt lige nu. Det har bare været sådan nogle hårde uger, hvor vi har haft så mange skader, siger Jacobsen til TV2.

'Det var bare en super kamp'
Han roste blandt andre Rasmus Lauge, Mikkel Hansen, Morten Olsen og Anders Zachariassen.

- Sådan som de spillede i dag, det gør mig sgu stolt. Vi spillede meget disciplineret. Lauge, Mikkel og Olsen løste mange ting rigtig flot.

- Anders gjorde det fantastisk. Fløjene scorede på alt, og Jannick kom også ind og stod fantastisk. Det var bare en super kamp, siger landstræneren.

Danmark er nu klar til søndagens guldkamp efter den imponerende præstation mod de forsvarende verdensmestre.

Danskernes modstander i finalen bliver afgjort senere fredag, hvor Tyskland og Norge møder hinanden.

Se også: Scorer topkarakter efter drømmekamp: Det havde vi ikke regnet med

Se også: Udlandet falder i svime over Danmark: - Går over i historien

12 kasser!!!!! Foto: Jens Dresling Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 19:27 Eksperterne enige: Magiske Mikkel på niveau med Messi

Se også: Lægger sig fladt ned: Danmark er i særklasse VM's bedste

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere