Mikkel Hansen får anderledes rolle ved VM: - Det er nødvendigt

Mikkel Hansen skal have færre defensive pligter på landsholdet, så hans knæ kan blive skånet.

Mikkel Hansen skal fremover primært bruges i angrebet på det danske landshold. Foto: Lars Poulsen
Mikkel Hansen skal fremover primært bruges i angrebet på det danske landshold. Foto: Lars Poulsen

Færre defensive pligter og flere pauser.

Ved det kommende håndbold-VM vil træneren for det danske håndboldlandshold, Nikolaj Jacobsen, sørge for at skåne Mikkel Hansen, som døjer med knæproblemer.

Mikkel Hansen er bedst kendt for sin raketarm, som kan skyde ethvert forsvar i sænk, men han har også været en vigtig brik i defensiven på det danske landshold.

Specielt når bolden i kontrafasen skulle føres hurtigt frem, og han som en quarterback i amerikansk fodbold har fundet sine medspillere med stor præcision.

Men ved VM, der spilles i Danmark og Tyskland i januar næste år, vil han få færre minutter i forsvarsenden, fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen.

- Mikkel Hansen vil blive sparet i forsvaret, hvor han ellers har gjort god gavn. Det er nødvendigt for at skåne hans knæ, siger Nikolaj Jacobsen til Politiken.

- I stedet vil jeg satse mere på Mikkel i angrebet. Det er dér, hans styrke ligger.

Helt slut med forsvarsspillet er det dog ikke, understreger landstræneren.

- Han forsvinder ikke helt. Jeg vil stadig prioritere Mikkel i kontrafasen, bare ikke i 50 minutter, som det hidtil har været praksis, siger Nikolaj Jacobsen.

Med det danske landshold har 30-årige Mikkel Hansen vundet guld ved OL og EM, men ved VM er to gange sølv de bedste resultater.

Spillernes bedre halvdel var også mødt stærkt op, da herrerne i 2012 vandt i EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Håndbold-'enkerne': Kvinderne bag de danske EM-stjerner

Se også: Nu piber Alonso igen: De er blødsødne over for Kevin

Se også: Fuglsang-boss efter voldsomt styrt: Ruten er alt for farlig

Se også: Bjarne Riis sagde det igen og igen: - Der er ingen garanti

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen