Mikkel Hansen kåret til verdens bedste

Mikkel Hansen er kåret til verdens bedste håndboldspiller 2018

Mikkel Hansen blev verdensmester med Danmark. Nu kan han tilmed kalde sig verdens bedste håndboldspiller. Video: Morten Ildal

Vi ved det jo godt i Danmark. Mikkel Hansen ER bare verdens bedste, men nu kan den langhårede helsingoraner – og verdensmester – så også helt officielt smykke sig med titlen. Den nybagte far er nemlig for tredje gang af det internationale håndboldforbund IHF blevet kåret som klodens bedste håndboldspiller.

Vi taler vel at mærke for kalenderåret 2018.

Hvad kan det ikke blive til i indeværende år, hvor danskeren jo allerede har scoret VM-guldet sammen med landsholdet efter nogle forrygende dage og uger i Herning og Hamborg.

Mikkel Hansen blev også kåret som verdens bedste i 2011 og 2015. Blandt hans meritter i 2018 tæller EM-semifinalen i Kroatien, hvor Danmark ganske vist ’kun’ blev nummer fire – men Mikkel Hansen spillede sig direkte ind på turneringens All Star Team og blev slutrundens næstmest scorende spiller med 43 mål.

Mikkel Hansen er for tredje gang kåret til verdens bedste. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen er for tredje gang kåret til verdens bedste. Foto: Jens Dresling

Se også: Hareide afslører: - Han havde fået landsholdsdebut

I starten af juni deltog han sammen med klubholdet Paris Saint-Germain for tredje gang i rap i Champions Leagues Final 4, der dog også endte i en skuffende tredjeplads – og dermed er Europas fineste klubturnering efterhånden det eneste, danskeren ikke har prøvet at vinde endnu.

Men der kommer altid en Final 4 og en sporvogn til, og mon ikke den stenrige klub fra Paris går all ind på at vinde turneringen i fjerde forsøg i år – og hvis det lykkes, hvem skal IHF så finde på at kåre som verdens bedste spiller om et år…

Rumænske Cristina Neagu løber med titlen hos kvinderne. Det er fjerde gang, hun vinder prisen, og den falder givet på et tørt sted. Verdens bedste kvindelige harpiks-ekvilibrist blev korsbåndsskadet under EM i Frankrig i december.

Vil du helt tæt på Mikkel, så kan du her se Mikkel-galleriet 'Fra ung knøs til verdens bedste'.

Det er ikke kun på banen, at Mikkel Hansen er topscorer. Også i forhold til løn scorer Hansen mere end landsholdskammeraterne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

Jesper Nøddesbo er efter ti år i FC Barcelona landet i Aarhus og håndboldmæssigt i BSV. Usikkerheden har fulgt ham på hele rejsen, afslører han nu. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Nøddesbo afslører sin hemmelighed: Jeg føler mig helt nøgen

Se også: Et år til EM: Har de allerede dummet sig?

 

Sport og Spil Kæmpe-galleri: Guld, baby

 

110 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere