Mikkel Hansen og PSG vinder i Danmark

Aalborg kan stadig se positivt på indsatsen i CL-gruppespillet, selv om holdet hjemme tabte 29-32 mod PSG

Der er ikke meget at stille op, når modstanderen er Hansen. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Der er ikke meget at stille op, når modstanderen er Hansen. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Aalborg Håndbold fortsatte søndag den dårlige stime i Champions League, da det danske mesterhold led sit fjerde nederlag i træk.

I Aalborg var Mikkel Hansen og Paris Saint-Germain endnu en gang for stærke og vandt opgøret i gruppe A med 32-29.

Nederlaget var dog hæderligt i forhold til 24-37 i det første møde i Paris, og Aalborg har på det seneste tabt to tange til både FC Barcelona og PSG, men det kan Aalborg nok leve med.

Møllgaard og co. kæmpede ellers en brag kamp for at afholde PSG-stjernerne fra scoringer. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Møllgaard og co. kæmpede ellers en brag kamp for at afholde PSG-stjernerne fra scoringer. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
 

Det er ikke mod gruppens to tophold, at Aalborg kunne forvente at hente sine point, og sejren hjemme mod Flensburg-Handewitt luner stadig i det samlede regnskab for Aalborg.

De seks bedste hold går videre fra gruppen, som bliver afgjort til marts næste år, og med otte point ligger Aalborg lunt.

Henrik Møllgaard bragte Aalborg på 3-2 efter fem minutter, og Magnus Saugstrup trak et straffekast, som Buster Juul udnyttede til 4-3.

Aalborg var på dupperne, og Mark Strandgaard øgede til 6-4 fra fløjen, og det blev også 9-7 til Aalborg ved Saugstrup efter et kvarter.

Med ti minutter igen af halvlegen havde PSG udlignet til 11-11, og Luka Karabatic bragte stjernerne fra Paris foran 12-11.

Det var muligt for Aalborg at være med, indtil PSG skruede tempoet lidt op, og Sander Sagosen bragte gæsterne foran 15-12 fem minutter før pausen.

Stortalentet Sagosen var særdeles farlig i kampen. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Stortalentet Sagosen var særdeles farlig i kampen. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
 

Aalborg gjorde det fint. Indsatsen var godkendt, og hjemmeholdet var hæderligt bagud med 14-17 i pausen.

Billedet var det samme i anden halvlegs indledning. Aalborg spillede godt, men PSG kunne hele tiden lige hæve niveauet, hvis det blev nødvendigt.

Mads Christiansen reducerede til 17-20. Det blev også 19-21, men Sagosen øgede igen og bragte PSG foran med tre mål.

Det er svært at være i forsvaret, når Sagosen står overfor en. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Det er svært at være i forsvaret, når Sagosen står overfor en. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
 

To scoringer i træk gav Aalborg håb, og Janus Smarason reducerede til 24-25. PSG øgede hurtigt igen med et par scoringer, men Aalborg halede så atter ind til 26-27, og det blev også både 27-28 og 28-29 med fem minutter tilbage.

Aalborg var godt med, men PSG var alligevel for stærk og vandt med tre mål.

Næste opgave for mestrene er ude mod Flensburg-Handewitt, inden Aalborg slutter året af ude mod det stærke ungarske hold fra Szeged.

Se også: Kollaps: Ude af Champions League
Hannah Mouncey skulle nok have skabt noget ravage på stregen mod Danmark. Foto: Asien Handball Federation Håndbold - 22. nov. 2019 - kl. 11:20 Dansk VM-modstander dropper transkønnet spiller: - Tror det er klogt
Klavs Bruun Jørgensen har fået lidt ekstra at tænke over. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 22. nov. 2019 - kl. 10:18 Dårlig dansk VM-optakt: Spillere blev syge på flyet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere