Mikkel og Co. fik grum OL-lodtrækning

Håndbold-landsholdet trak VM’s guld- og sølvvindere plus Kroatien, da der her til aften blev trukket lod til OL-turneringen

Mikkel Hansen smasker bolden i nettet mod Norge i OL-kvalifikationen for nylig i Herning. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen smasker bolden i nettet mod Norge i OL-kvalifikationen for nylig i Herning. (Foto: Lars Poulsen)

Mikkel Hansen og de andre danske håndbold-helte røg i en halv-grum gruppe, da der her til aften i Rio de Janeiro blev trukket lod til OL-turneringen i håndbold.

Danmark møder Frankrig, Kroatien, Tunesien, Qatar og Argentina i den indledende runde, og dermed skal Gudmundur Gudmundssons harpiks-ekvilibrister ud i direkte dueller fra start med nogle af de ondeste modstandere.

Den anden gruppe kommer til at bestå af Polen, Slovenien, Sverige, Brasilien, Tyskland og Egypten, der i rækkefølge kommer fra hvert sit af de i alt seks seedningslag. Danmark undgik altså de tyske europamestre og de afrikanske mestre, der tidligere har voldt Danmark besvær.

Til gengæld har landsholdet fra de øvre seedningslag ramt de formodet hårdeste modstandere i de franske verdensmestre, de kroatiske EM-bronzevindere og Tunesien, der ofte har vist sig at være en grum modstander med et offensivt forsvar, man altid lige skal tune sig ind på.

Det er ikke alle Gudmundur Gudmundssons dispositioner, som Lars Krogh Jeppesen forstår (Foto: Ernst van Norde) Håndbold - 11. apr. 2016 - kl. 14:20 Foruroliget ekspert: Her er problemerne under Gudmundur

Med Qatar fra femte seedningslag kan man endda sige, at modstanderen er en pæn sjat stærkere, end Asien normalt er i stand til at stille med. Emirens købe-hold vandt immervæk sølv ved VM på hjemmbane for et år siden. Men qatarerne er trods alt at foretrække frem for de tyske europamestre.

På positiv-listen tæller, at Danmark så i hvert fald ikke ramler ind i egne puljemodstandere, når turneringen efter fem runder går over i knockout-fasen. Her møder nummer ét nummer fire fra den anden gruppe og nummer to parres med nummer tre.

Fjerde-seedede Brasilien havde som vært mulighed for selv at vælge gruppe til sidst og traf fornuftigt nok den beslutning at starte OL-løjerne mod i gruppen modsat Danmark.

Se også: Danmark dinglede til OL efter store miniput-problemer

Landstræner Gudmundur Gudmundsson:

- Det er en svær lodtrækning med nogle meget dygtige hold. Uanset hvem vi skulle møde, handler det om at forberede os så godt som muligt. Vores første målsætning er at komme videre fra denne gruppe, og det går vi benhårdt efter. Det er en meget spændende opgave.

Sandt nok!

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere