Missil-Mikkel blev VM's bedste

Mikkel Hansen er blevet kåret til VM's bedste spiller - men han er ikke med på All Star-holdet, der til gengæld rummer to danskere

Mikkel Hansen blev fortjent VM's bedste spiller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen blev fortjent VM's bedste spiller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ingen over og ingen ved siden af Mikkel Hansen.

Den danske verdensstjerne blev med 72 mål klart turneringens topscorer, og han var derfor svær at komme uden om, da Det Internationale Håndboldforbund, IHF, kårede turneringens bedste spiller.

Det valg faldt derfor naturligvis på den danske Paris-spiller. Men da der skulle sættes navne på turneringens All Star-hold, var han ikke at finde.

Det var derimod holdkammeraterne Niklas Landin og Rasmus Lauge som henholdsvis målmand og playmaker.

Sølv-vinderne fra Norge endte med at blive det mest repræsenterede på All Star-holdet.

Således var både Magnus Jøndal, Sander Sagosen og Bjarte Myrhol på holdet, der desuden tæller tyske Fabian Wiede og spanske Ferrán Solé.

All Star-holdet

Venstre wing: Magnus Jøndal (Norge)
Venstre back: Sander Sagosen (Norge)
Playmaker: Rasmus Lauge (Danmark)
Højre back: Fabian Wiede (Tyskland)
Højre wing: Ferrán Solé (Spanien)
Stregspiller: Bjarte Myrhol (Norge)
Målmand: Niklas Landin (Danmark)

VM's mest værdifulde spiller: Mikkel Hansen (Danmark)

Se også: Nikolaj fik sit guld: - Jeg er lige ved at tude

Se også: Lauge overvældet: Hvor har vi været overlegne

Se også: Danmark vinder VM-guld - ydmyger Norge!

Se også: Lægger sig fladt ned - topkarakterer til hele guldbanden

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere