Mistanke om kræft: Håndboldstjerne sygemeldt igen

Mistanke om tilbagefald har sendt Daniel Svensson uden for på ubestemt tid

Den tidligere kræftramte håndboldstjerne, Daniel Svensson er ude på ubestemt tid efter mistanke om tilbagefald (Foto: Ernst van Norde)
Den tidligere kræftramte håndboldstjerne, Daniel Svensson er ude på ubestemt tid efter mistanke om tilbagefald (Foto: Ernst van Norde)

Mistanke om et tilbagefald har sendt den tidligere kræftsyge håndboldstjerne Daniel Svensson uden for spillet på ubestemt tid.

Den 32-årige Skjern-spiller er fra dags dato sygemeldt.

I forbindelse med et rutinetjek i januar, hvor Daniel Svensson fungerede som TV 2-ekspert, har en række kontroltal været forhøjede.

Derfor har lægerne lavet yderligere tjek og fundet begrundet mistanke om, at Daniel Svensson kan have fået et tilbagefald af sygdommen.

Se også: Klavs Bruun: Derfor røg Gravholt af landsholdet

I Svenssons klub, Skjern, bekræfter man mistanken og sender spillerens de varmeste tanker.

- Det er en stor overraskelse, hvis at der er tale om et tilbagefald, efter at Daniel har kæmpet sig tilbage i god form og er blevet en vigtig brik for Skjern. Nu afventer vi resultaterne af undersøgelserne, inden vi forholder os til det sportslige, siger Stkjern Håndbolds bestyrelsesformand, Carsten Thygesen, i en pressemeddelelse.

- Alle i Skjern Håndbold er naturligvis berørt af situationen. Vi sender de bedste tanker til Daniel og hans familie med håbet om, at Daniels fightervilje endnu engang vil hjælpe ham godt igennem en svær tid, lyder det videre fra bestyrelsesformanden.

Svenssons agent, Mads Winther, udtaler sig også om spillerens svære situation.

- Det er naturligvis alt for tidligt at sige noget om den sportslige fremtid. Lige nu er helbredet også det vigtigste, siger agenten fra People In Sport.

- Det kan godt være, jeg er øm i alle dele af kroppen, når jeg slår øjnene op hver morgen. Men det er fandeme dejligt, siger Daniel Svensson, der nu ser ud til at være helbredt for lymfekræft. (Foto: René Schütze) Sport og Spil Overvandt kræften: 'Når det gør ondt, er det rigtig godt'

Da den tidligere udlandsprofessionelle spiller, blandt andet i tyske Nettelstedt, kom til Skjern i sommeren 2013, var han første gang under behandling for lymfekræft.

I januar 2013 begyndte han behandling i Tyskland efter, at man havde opdaget en knude på halsen en måned tidligere.

Ni måneder senere i oktober 2013 vendte den spektakulære spiller så tilbage til tophåndbold med debut i Skjerns grønne trøje.

Nu skal Daniel Svensson så desværre igennem endnu en række undersøgelser for at finde ud af, om han har fået det frygtede tilbagefald.

Skjern, der har brugt EM-pausen til at opruste med den tidligere tyske landsholdsspiller, Matthias Flohr, skal om nogle uger spille play off-kamp mod hviderussiske Meshkov Brest om at komme videre til 1/8 finalerne i Champions League. Og det bliver altså uden Svensson, som er midt i sin egen kamp.  

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere