Mulle jubler: Vild baby-lykke

Kristina 'Mulle' Kristiansen har fået en baby sammen med partneren Louise Vejsager, som fødte barnet

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Kristina 'Mulle' Kristiansen kommer aldrig til at glemme søndag 14. juni 2020.

Her blev tidligere danske landsholdsspiller mor til sit første barn - dog uden at føde.

Den del af processen stod kæresten Louise Vejsager for, da hun nedkom med en velskabt dreng.

Det bekræfter den populære håndbold-profil på Instagram.

 

- Vores fantastiske Viggo kom til verden i går. 14. juni 2020. Alle har det godt, vi er overdrevet stolte.

Der var aldrig tvivl om, hvem af de to nybagte forældre, som skulle bære barnet.

Tøffe skærer igennem: Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

I forbindelse med et afsnit af TV3-programmet 'Til middag hos' i 2018 har håndboldspilleren  forklaret, at hun gerne ville have børn, men ikke ønskede at være gravid.

- Det skræmmer mig ikke at skulle være tyk og alt det. Men for eksempel til håndbold går jeg heller aldrig til fys. Jeg ville ikke turde med min krop, hvis der er et eller andet. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg er bare bange for, der er et eller andet galt, sagde hun dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kristina
Kristina "Mulle" Kristiansen og Louise Vejsager. Foto: Mogens Flindt
 

Kristina 'Mulle' Kristiansen har spillet 155 landskampe for Danmark. Hun var i 2013 med til at vinde bronze ved VM.

På klubplan repræsenterer hun Nykøbing Falster Håndbold, hvem hun blev danske mestre med i 2017.

Søndag kunne hun skrive en endnu større titel på sit CV.

Se også: Stjerneskifte: Snupper Mulles ekskæreste

374 kommentarer
Vis kommentarer