'Mulle' om alvorlig skade: - Det gør ondt helt ind i hjertet

Kristina 'Mulle' Kristiansen ærgrer sig over den skade, holdkammeraten Ayaka Ikehara pådrog sig onsdag aften

Kristina Kristiansen håber det bedste for sin holdkammerat efter den grimme skade i onsdagens kamp. Foto: Ritzau Scanpix
Kristina Kristiansen håber det bedste for sin holdkammerat efter den grimme skade i onsdagens kamp. Foto: Ritzau Scanpix

Det så bestemt ikke godt ud, da Ayaka Ikehara onsdag aften måtte bæres fra banen af sin træner efter et uheld i kampen mellem Nykøbing Falster Håndboldklub og TTH Holstebro.

Fløjspilleren scorede til 5-3 efter otte minutter, men landede så forkert, at der potentielt kan være tale om en ganske alvorlig skade.

Holdkammeraten Kristina Kristiansen var da også påvirket af skaden, da TV2 interviewede hende efter kampen.

- Hun ligger og græder og er meget ked af det. Det var hendes gode knæ, så det er virkelig træls. Det gør ondt inde i hjertet at se hende sådan der, men vi krydser fingre, siger Kristiansen til TV2 SPORT

Det var træner Jakob Larsen, der på egen hånd bar den 28-årige japaner ud af banen, og træneren virkede ikke ret positiv på sin spillers vegne efter kampen.

- Der har været en læge og tilse hende, og man kan ikke sige noget før en MR-skanning. Vi frygter det værste, siger træner Jakob Larsen til TV2.

- Nu skal hun MR-skannes, og så skal hun sandsynligvis opereres, når hævelsen har lagt sig om nogle uger. Hun er ude i lang tid.

Trods skaden vandt NFH kampen med 25-17. Klubben ligger nummer to i HTH-ligaen - syv point efter suveræne Odense - men de er nu definitivt klar til slutspillet.

Ayaka Ikehara i aktion for Japans landshold. Foto: Lars Poulsen
Ayaka Ikehara i aktion for Japans landshold. Foto: Lars Poulsen

Se også: Dansk landsholdsspiller købt fri af udenlandsk topklub

Sådan ser man ud, når man vinder verdensmesterskabet. Casper U. Mortensen, Hans Lindberg, Lasse Svan, Mads Mensah, Rasmus Lauge og Anders Zachariassen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Håndbold - 31. jan. 2019 - kl. 08:58 Alvorlig bekymring for danske verdensmestre

Sport og Spil Kæmpe-galleri: Guld, baby

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere