Mulles hjemmebane: Tilskuer saboterer angreb

Nykøbing Falsters træner rasede efter opgøret mod København Håndbold over en tilskuers sabotage af afslutning

Kristina Mulle Kristiansen og Nykøbing Falster fik uafgjort mod København Håndbold efter en tilskuer saboterede angreb ved stillinge n28-28 og få sekunder tilbage (Foto: Rasmus Terkelsen)
Kristina Mulle Kristiansen og Nykøbing Falster fik uafgjort mod København Håndbold efter en tilskuer saboterede angreb ved stillinge n28-28 og få sekunder tilbage (Foto: Rasmus Terkelsen)

Med 15 sekunder tilbage af det dramatiske opgør mellem Nykøbing Falster og København Håndbold i Primo Tours Ligaen, blev det hele endnu mere dramatisk.

Her valgte en tilskuer i Nykøbing at smide en genstand ind på banen ved stillingen 28-28, netop da københavnerne var ved at sætte det sidste angreb ind og havde mulighed for at sikre sig sejren.

Situationen tog Nykøbing-træner Niels Agesen kraftigt afstand fra efter opgøret.

- Vi har en fantastisk opbakning på hjemmebane, men det her er torskedumt, og det bakker os absolut ikke op.

- Det er vanvittigt usportsligt. Jeg aner ikke, om det kan få konsekvenser. Uanset hvad, så er alle enige om, at det ikke er okay. Det vil vi helst ikke se, siger Niels Agesen efter opgøret.

Kampen endte 28-28, og dermed lever Nykøbing Falster stadig i kampen om slutspillet, hvor man har sat sig på sjettepladsen med 22 point - et mere end Silkeborg-Voel, der dog har en kamp i baghånden og er bedst indbyrdes.

Cheftræneren erkender da også, at det bliver svært at holde sjettepladsen til efter sidste runde i grundspillet.

- Silkeborg har gjort det fantastisk og har Viborg og SK Aarhus i de to sidste kampe, men uanset hvad, så skal vi til Holstebro og vinde, og det er en svær størrelse. Vi skal selv gøre et stykke arbejde, og så kan vi håbe på, at Silkeborg kikser lidt, siger Agesen.

I pausen af opgøret præsenterede Nykøbing Falster målvogter Ditte Vind, der skifter til klubben fra HC Odense. Hun skal supplere den erfarne Mette Iversen.

- Da vi fik forlænget med Mette Iversen langt om længe, var det vigtigt at finde en ung keeper, som vi tror på, vi kan løfte op på et højere niveau. Den profil passer Ditte Vind rigtig godt ind i, så det har jeg store forventninger til, siger cheftræneren.

Kristina Kristiansen har altid plads til tusch til (Foto: Jens Dresling) Håndbold - 18. mar. 2016 - kl. 09:10 Mulle lover: Altid plads til en ekstra tusch

Kristina Kristiansen bragte tidligt Nykøbing foran (Foto: Rasmus Terkelsen)
Kristina Kristiansen bragte tidligt Nykøbing foran (Foto: Rasmus Terkelsen)
 

28-28-kampen faldt i næstsidste runde i grundspillet, og mens københavnerne med 19 point er fri af nedrykningsspillet, så er holdet klar til at gå på sommerferie efter sidste runde.

Nykøbing Falster skal derimod håbe, at Silkeborg-Voel sætter point til i de sidste runder, hvis den nuværende sjetteplads, som giver en plads i slutspillet, skal holdes.

Der stod således meget på spil, og det kunne ses kampen igennem.

Kristina "Mulle" Kristiansen bragte hjemmeholdet i front, men Mia Rej fik hurtigt udlignet for københavnerne, og efter blot fire minutter var gæsterne foran 3-2.

Fem mål på få minutter betød, at Nykøbing Falster-træner Niels Agesen valgte at tage en timeout, hvilket sagde lidt om intensiteten.

Boldene strøg i mål for et godt ord, og efter 10 minutter var hjemmeholdet foran 7-6. Pernille Holmsgaard stod for de fire af gæsternes scoringer, mens det var mere lige fordelt hos hjemmeholdet.

Anført af Kristina Kristiansen kom hjemmeholdet på 10-8 efter et kvarter, men det blev tæt igen, da Københavns Ronja Johansen udlignede til 13-13 syv minutter før pausen, hvor Nykøbing-Falster var foran 15-14.

Se også: Skuffet over håndboldpiger: OL-fiasko kan koste penge

Den nye landsholdsspiller Mia Rej scorede flere mål for København Håndbold (Foto: Jens Dresling)
Den nye landsholdsspiller Mia Rej scorede flere mål for København Håndbold (Foto: Jens Dresling)
 

Her fortsatte mønstret, og fem minutter efter pausen bragte Mia Rej balance i regnskabet til 17-17.

Det blev både 19-19, 20-20 og 21-21, før gæsterne trak fra og bragte sig foran 23-21 ved Mai Kragballe og Mia Rej.

Et kvarter før tid måtte Mette Gravholt bæres fra banen i, hvad der lignede en slem skade.

Det ansporede hjemmeholdet til at bringe sig foran 25-24 ved Emilie Westberg. Nerverne sad efterhånden uden på trøjerne, da Anne Mette Pedersen opfangede en returbold og udlignede til 26-26 med fem minutter igen.

Med halvandet minut igen var stillingen 27-27, og ved stillingen 28-28 blev de sidste 15 minutter beskæmmet af, at der blev kastet noget ind på banen fra tilskuerne, mens København Håndbold jagtede den afgørende scoring.

Hos København Håndbold ærgrer Mia Rej sig gevaldigt.

- Det var ærgerligt, for vi havde muligheden for at vinde kampen, siger Mia Rej om selve opgøret.

Afslutningen generede hende også efter opgøret.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at en fantastisk kulisse og fantastisk kamp faktisk bliver ødelagt af den situation til sidst. Det er klart, de får en fordel af, at vi måtte starte spillet op igen, og der pludselig kun er fem sekunder igen. Rigtig ærgerligt, siger Mia Rej.

Med ni scoringer gjorde hun ellers, hvad hun kunne for, at den dramatiske og tætte kamp kunne vippe til københavnernes fordel. Og Mia Rej leverede varen trods sygdom i kroppen på det seneste.

- Jeg er ovenud lykkelig. Jeg har ikke trænet i en uge og har ligget syg de seneste fire dage, så det var rart at kunne komme ind og bidrage, men det var hårdt i dag.

- For moralens skyld er det vigtigt at få to point på hjemmebane i næste runde. Vi har ikke tabt på hjemmebane i seks kampe, mener jeg, og vi tager også gerne den syvende, siger kampens topscorer.

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere