Nantes tager første stik mod Skjern i Champions League

Skjern indkasserede et nederlag på 27-33, da holdet spillede den første af to CL-kvartfinaler mod Nantes

Skjerns håndboldherrer var oppe mod overmagten i den første af to kvartfinaler i Champions League.

Nantes viste sig at være stærke på hjemmebane og vandt 33-27, og dermed har Skjern fortsat et lille håb om et vildt comeback i returopgøret.

Nederlaget på seks mål kunne nemlig have været endnu større, da franskmændene var foran med hele 28-18 efter 48 minutter.

Fem minutter senere havde Skjern på heroisk vis halveret forspringet fra ti til fem mål.

Blandt andet scorede Skjern-backen Kasper Søndergaard flere vigtige mål i den fase.

Men Skjern kunne ikke holde Nantes fra at trække lidt fra mod slutningen, og det gør det vanskeligt for danskerne at nå i Final 4.

Især Nantes-højrefløjen David Balaguer leverede en god præstation og scorede efter behag i hele kampen og blev opgørets topscorer med otte mål.

Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Sejren til Nantes blev grundlagt i første halvleg, hvor Skjern ellers kom bedst fra start og foran 3-1.

Skjern fulgte flot med frem til stillingen 5-5 og kunne med lidt mere skarphed have drillet Nantes meget mere i starten, end det endte med.

I stedet drønede Nantes afsted og kom med fem scoringer i træk foran med 10-5, og ved pausen var hjemmeholdet foran med 18-12.

Mod slutningen af kampen udgik Skjern-stregspilleren Bjarte Myrhol, og det gjorde heller ikke opgaven lettere.

Skjern skal også forbedre kontrafasen mod Nantes. Franskmændene lavede 11 kontramål, mens Skjern ikke blev noteret for et eneste.

Håndbold Barcelona-dansker stjæler overskrifterne i Spanien

Spillernes bedre halvdel var også mødt stærkt op, da herrerne i 2012 vandt i EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport Håndbold-'enkerne': Kvinderne bag de danske EM-stjerner

Mikkel Hansen fra Paris og Peter Balling fra Holstebro ligger i hver sin ende af lønspektret Mikkel tjener ca. otte mio. kroner i den franske hovedstad, Peter Balling nøjes med en mio. kroner i Vestjylland. Foto: Lars Poulsen Sport Så meget tjener de danske EM-helte