Nedlægger protest efter drama

Ruslands udligning i sidste sekund skulle aldrig være godkendt. Spørgsmålet er så, om en protest er noget som helst værd

Målmanden er i gulvet, og bolden i nettet. Rusland udligner på afslutning fra midten i sidste sekund...! Foto: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix
Målmanden er i gulvet, og bolden i nettet. Rusland udligner på afslutning fra midten i sidste sekund...! Foto: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Sergei Kosorotov tog fire skridt med bolden, inden han fra midten af banen tæskede den i mål til russisk udligning 29-29 mod Polen.

Det var søndag eftermiddag, og det var EM-mellemrunde i herrehåndbold.

Målet betød, at russerne fik sat en effektiv kæp i det polske hjul, så polakkerne ikke længere kunne nå semifinalen.

Fire skridt tog Kosorotov.

Det er et for mange ifølge gældende regler i sporten.

De to dommere, Charlotte og Julie Bonaventura, dobbelttjekkede scoringen på tv efterfølgende.

Men al fokus var på, om bolden nåede over stregen, inden uret gik fra 59:59 til 60:00.

Det gjorde den.

Russisk jubel, da bolden gik i kassen. Foto: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix
Russisk jubel, da bolden gik i kassen. Foto: Vladimir Simicek/AFP/Ritzau Scanpix
 

Ingen gik på det tidspunkt op i, hvor mange skridt Kosorotov tog med bolden.

Derfor gik der et stykke tid efter kampen, før det polske håndboldforbund nedlagte protest. Og i øvrigt lagde følgende tweet ud med teksten: Matematik-time: Tæl skridtene.

Det europæiske håndboldforbund, EHF, behandler protesten mandag formiddag. Spørgsmålet er, hvad polakkerne får ud af det.

Kampen bliver ikke spillet om, det tillader programmet ikke. Begge hold skal i aktion igen tirsdag i den sidste kamp i mellemrunden.

Så kan Polen få tildelt sejren på skrivebordet, men det ene point gør hverken til eller fra for bundholdet i mellemrundens Gruppe 2.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind