Nikolaj blev udmanøvreret

KOMMENTAR: Danmark fandt aldrig løsninger på det spanske forsvar, og så blev det til et klart nederlag på 29-25 i semifinalen ved EM

Nikolaj Jacobsen tabte trænerslaget til sin spanske kollega. Foto: Jens Dresling.
Nikolaj Jacobsen tabte trænerslaget til sin spanske kollega. Foto: Jens Dresling.
Følg Håndbold

FOR EN sjælden gangs skyld blev Nikolaj Jacobsen udmanøvreret af sin kollega på den modsatte bænk. Det skete i semifinalen mod Spanien, som Danmark tabte ganske klart 29-25. Den spanske træner, Jordi Ribera, plejer at få tæv af Nikolaj Jacobsen, men ikke denne gang. Ribera havde stablet et offensivt forsvar på benene, som Danmark aldrig fik løst.

NIKOLAJ JACOBSEN forsøgte mange ting. Blandt andet at spille syv mod seks, men det virkede heller ikke, fordi der var for meget usikkerhed i spillet. Selv Mikkel Hansen lod sig stresse, og det kostede mange tabt bolde.    

DET BEGYNDTE uhyre nervøst fra begge hold med tekniske fejl og brændte chancer en masse. Her var det de to målmænd, der stod for underholdningen. Niklas Landin var blændende i den periode. Det samme var Perez de Vargas i det spanske mål. Og han blev desværre ved kampen igennem.

I DET HELE taget blev det en urytmisk første halvleg, hvor det spanske offensive forsvar tydeligvis generede den danske bagkæde. Det blev til for mange tekniske fejl og brændte skud på halve chancer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Billedet siger alt. Nederlag. Foto. Jens Dresling.
Billedet siger alt. Nederlag. Foto. Jens Dresling.
 

ALLIGEVEL formåede det danske hold at slide sig til flere firemålsføringer, men de blev desværre sløset væk. Blandt andet gik det helt galt i to overtalsspil, hvor både Mikkel Hansen og Mathias Gidsel virkede rådvilde og søgende.

DE SNU spaniere udnyttede selvfølgelig de danske fejl til at komme tilbage i opgøret. Mikkel Hansen smed bolden væk til sidst i halvlegen, og så kunne Spanien nå at reducere til 14-13. En alt for spinkel føring til Danmark at gå til pause med. Men fem tekniske fejl og syv brændte skud var for stor en gave til Spanien.

IGEN HAVDE Mikkel Hansen tiltaget sig en hovedrolle, men det var på godt og ondt. Han havde en håndfuld assist, lavede fire mål, tabte hårbåndet tre gange, brændte to skud og lavede tre tekniske fejl. Det kunne han ikke selv være tilfreds med. Nikolaj Jacobsen var det i hvert fald ikke. Det måtte blive bedre efter pausen.

DET BLEV det desværre ikke. Spanien satte sig på kampen i alle faser af spillet. På en aften hvor det ikke kørte for Mathias Gidsel, kan det undre, at Nikolaj Jacobsen ikke satte Niclas Kirkeløkke i spil, når nu alt andet ikke virkede. For der manglede skud udefra.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+