Nikolaj efter storsejr: Det var for dårligt

Landstræneren erkender, at holdet er defensivt udfordret, og han efterlyser mere udstråling og arbejdsmands-attitude

Nikolaj Jacobsen forstår heller ikke, at holdet ikke er klar fra start. Foto: Claus Bonnerup
Nikolaj Jacobsen forstår heller ikke, at holdet ikke er klar fra start. Foto: Claus Bonnerup

AARHUS (Ekstra Bladet): De var toptændte og KLAR fra start i OL-finalen mod Frankrig. Men både før og siden har det forvænte danske publikum lidt for ofte set et landshold, der skulle løbes i gang.

Den tilstand er ikke aflyst, selv om Nikolaj Jacobsen har overtaget dirigentstokken. Og når man så tilsætter et halvt hundrede små og større rettelser i spille-manualen, skal det selvfølgelig give problemer.

Åbenbart også mod et ungarsk landshold uden fire kæmpe profiler – og som Danmark spillede mod så sent som torsdag aften.

- Når Ungarn stort set ikke bruger fløje, hvordan kan det så være, I ikke står mere kompakt fra start?

- Det er et rigtigt godt spørgsmål, siger Nikolaj Jacobsen.

- Det vil sige, det handler om parathed?

- I dag synes jeg virkelig, at… Altså, man kan også tage dem i forsvar, fordi ungarerne kommer med nogle opstillinger, som vi ikke lige havde set… Bortset fra, at den første jo også var den, der reelt slog Danmark ud af VM i januar, retter han sig selv.

- Jeg synes, vi fik indstillet os på de typer i anden halvleg, og så fik Kevin også lige taget et par bolde, som også giver sikkerhed.

- Men er der et eller andet med, at det hold har et problem med at være klar, når kampen begynder?

- Nej, det tror jeg ikke. Men det handler også nogle gange om noget udstråling, at spillerne får skudt brystkassen lidt frem og viser, at de er klar. Også over for modstanderne – det ligger der jo også noget mentalt i.

- Men det er rigtigt, at vi har snakket om, at vi skal være mere arbejdsmænd end kunstnere. Vi skal kunne begge dele. Det synes jeg så også, vi beviste i Ungarn, hvor vi til tider var langt nede i sækken, siger landstræneren og tilføjer:

- Men i dag synes jeg, det er for dårligt, vi skal være bagud 11-7, før vi vågner op! Det skal vi have kigget på og gøre bedre, formaner Nikolaj Jacobsen.

Nikolaj Jacobsen for fulde omdrejninger i Aarhus. HAN var klar fra start... Foto: Claus Bonnerup
Nikolaj Jacobsen for fulde omdrejninger i Aarhus. HAN var klar fra start... Foto: Claus Bonnerup

Han erkender, at mange defensive justeringer kan have kostet et par gram på sikkerheden hist og pist.

- Jeg vil gerne opbygge en aura af, at det er rigtigt svært at slå Danmark, og det synes jeg også, det burde være med de dygtige spillere, vi har. Der er ingen tvivl om, at vi har nogle udfordringer defensivt, det HAR vi!

- Dem skal vi selvfølgelig have kigget på. Det er klart, vi fysisk kan komme lidt i bekneb, når vi møder et hold som Ungarn, men når René Toft bliver fit igen, får vi noget mere fysik ind den vej, siger Nikolaj Jacobsen.

Se også: Danmark er klar til EM: Men her fungerede intet!

Se også: Landstræner smed OL-bombe - her er svaret

Se også: Dansk landstræner med chok-melding: Drop håndbold til OL!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen