Nikolaj - historiefortælleren

KOMMENTAR: Landstræneren har skrevet sig ind i håndboldhistorien, men han mangler kapitlet om EM-guldet

Følg Håndbold

NÅR LANDSTRÆNER Nikolaj Jacobsen senere på året drager på foredragsturne i Danmark, har han mange gode historier at fortælle. Ikke mindst om det at være landstræner. Når han på fredag sender sit hold på banen i Budapest, er det hans femte semifinale ud af seks mulige slutrunder. Det er voldsomt imponerende.

KUN VED EM i Sverige kiksede det. Her røg Danmark ud allerede efter det indledende gruppespil. EM er det hak i skæftet, som Jacobsen mangler. Hans første EM som landstræner var i 2018 i Kroatien. Det endte med en skuffende fjerdeplads.

HAN HAR to gange VM-guld og en gang OL-sølv. En europæisk medalje mangler altså i samlingen, men den kommer her i Ungarn, og så bliver fortællingen om landstrænerkampagnen kun endnu bedre. Og der er ikke hold her ved EM, som har været mere stabile og spillet bedre end Danmark.

OG DET er ikke fordi Danmark har været vildt gode i samtlige minutter. Der har været udfald undervejs, men der er så meget sammenhold og stamina i truppen, at der hver gang findes en løsning. Og selv er Nikolaj Jacobsen god til at ændre kampens karakter, som da han gik over til at spille syv mod seks mod Kroatien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Landstræneren er god til at vise nye veje. Foto: Lars Poulsen.
Landstræneren er god til at vise nye veje. Foto: Lars Poulsen.
 

EN DEL af fortællingen er den om landstrænerens evne til at bringe fornyelse ind på landsholdet uden at det går ud over kontinuiteten. Et glidende generationsskifte uden at de gamle opdager, at de er på vej ud på bænken. Tag nu eksemplet med Mathias Gidsel. Ukendt af de fleste for et år siden, hvor han kom med til VM på et af de yderste mandater.

NU SIDDER han forrest i bussen sammen med Landin og Mikkel Hansen. Gidsel har charmeret en hel håndboldverden ved nu tre slutrunder i træk. Ved OL blev han kåret som turneringens mest værdifulde spiller. Han kandiderer til samme udmærkelse her ved EM, hvor han foreløbigt har lavet 35 mål på 37 forsøg. Det er ekstremt effektivt for en bagspiller. Oveni komme så hans mange assist og de straffekast, som bliver begået imod ham.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hansen og Gidsel. Den gamle og den nye stjerne. Foto: Lars Poulsen.
Hansen og Gidsel. Den gamle og den nye stjerne. Foto: Lars Poulsen.
 

EN ANDEN ny stjerne er Magnus Saugstrup, som går lidt mere under radaren. Men tag ikke fejl. Han er blevet en nøgleperson i den danske defensiv, og som stregspiller har han udviklet sig kolossalt. Han skaber plads til sine medspillere. Hans screeninger sidder som de skal, og han laver sjældent fejl. Og så er han blevet scoringssikker. Det fortæller 11 mål på 12 afslutninger ved EM alt om.

SAUGSTRUP og Gidsel er blevet store under Nikolaj Jacobsen. Det samme er springfyren Emil Jakobsen. De har alle på hver deres måde tilført holdet ny kvalitet. Gidsel er den mest spektakulære, og den der ligner landstræneren mest. Nikolaj Jacobsen elskede også legen med bolden, og han kunne afslutte på de mest finurlige måder.

GIDSEL KAN afslutte fra stort set alle positioner, og da han mod Holland scorede langt udefra på et kringleskud, var vi mange der tabte underkæben. Jeg er så gammel, at jeg har set Jørgen Petersen lave kringler mod Stjernen i Odense Idrætshal. Jørgen Petersen var som Gidsel venstrehåndet og engang verdens bedste håndboldspiller. Det bliver Mathias Gidsel også en dag. Den historie kan Nikolaj Jacobsen også få lov til at fortælle. For en del af det er også hans værk. Ligesom EM-guldet vil være det. Føj gerne det til fortællingen. 

Jan Jensen mener ikke, at han har set nogen spiller, der har haft en større entré på den internationale håndboldscene end Mathias Gidsel.

Mere godt nyt fra EM-lejren

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind