Nikolaj J. sætter profil på plads: Det er ikke seriøst

Skjern-målmand Emil Nielsen er ikke udtaget til landsholdet, fordi han ikke passer sin træning, siger landstræner Nikolaj Jacobsen

Emil Nielsen har igen i denne sæson været en profil hos Skjern. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Emil Nielsen har igen i denne sæson været en profil hos Skjern. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Der blev plads til Niklas Landin, Jannick Green og Kevin Møller, da landstræner Nikolaj Jacobsen fredag formiddag satte navne på de 18 spillere, der skal tørne ud for Danmark i EM-kvalifikationskampene mod Ukraine og Færøerne i juni.

Og Team Tvis Holstebros Sebastian Frandsen blev også nævnt. Som reserve til bruttotruppen.

Fire målmænd klar til at repræsentere Danmarks verdensmestre.

Men ingen Emil Nielsen.

Skjernes sidste skanse, der ellers regnes som én af den danske håndboldligas dygtigste.

Men Nikolaj Jacobsen er gået uden om ham.

Han har ikke overset ham, han har bare undladt at udtage ham.

Bevidst og helt overlagt.

For Emil Nielsen lever ikke op til de standarder, landstræneren sætter. Heller ikke selvom Dansk Håndbold Forbund og Jacobsen selv har gjort et godt stykke arbejde for at dygtiggøre målmanden.

Det fortæller Nikolaj Jacobsen nu til TV 2 Sporten.

- Emil overholder ikke de krav, som der er ved at være en seriøs idrætsmand. Emil er ikke med, fordi han ikke har overholdt de ting, som vi har aftalt med ham. Blandt andet har han ikke passet det træningsprogram, der er aftalt med Michael Bruun, siger den danske landstræner i interviewet.

 

Michael Bruun, der selv er tidligere topmålmand og landsholdsspiller, arbejder som målmandstræner og har været i Skjern en gang hver anden uge for at lave øvelser med Emil Nielsen og givet denne træningsprogrammer og øvelser, der skulle følges.

Et program der har været i gang siden efteråret. Problemet er bare, at Skjern-profilen ikke har fulgt det.

- Så længe, Emil ikke tager sin karriere seriøst nok, så kan vi i DHF ikke bakke op om ham. Vi vil ham gerne - rigtig gerne, men først og fremmest skal Emil ville det selv, siger Nikolaj Jacobsen.

Først på året hev det danske landshold en VM-sejr hjem. Video: Jonas Olufson

Han har tidligere haft målmanden med i sin bruttotrup, men der skal ske markante ændringer i attituden og tilgangen til sporten, hvis det skal komme på tale igen.

For hovedpersonen er der tale om en øjenåbner.

- Jeg lytter og kigger indad. Og det bliver helt sikkert mit fokus hen over sommeren. Det bliver en hård sommer for mig, for jeg skal være i god form, når jeg kommer ned til Nantes og skal starte op der, fortæller han om skiftet til den franske klub.

Danmark møder Ukraine på udebane 12. juni og Færøerne i Aalborg 16. juni.

Du kan se den danske trup her: Se også: Nikolaj Jacobsen tager nye navne med mod Ukraine

Se også: Gammel kending bliver ny cheftræner i KIF Kolding

 

Se også: Hyldes efter vanvittig bedrift: - Vi tabte til Niklas Landin

Se også: Taget for kokain: Dansk klub flår kontrakt itu

Se også: Skriver historie: Danmark siger ja til forslag

Nikolaj Jacobsen erkender, at de sidste sæsoner med både klub- og landshold kørende på højeste niveau, har været hårde. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Nikolaj Jacobsen: - Det er umenneskeligt

Sport og Spil Mikkel-galleri: Fra ung knøs til verdens bedste

Bent Nyegaard har endnu engang guidet danskerne sikkert gennem en håndbold-slutrunde. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Hele Danmarks håndbold-Bent: Jeg siger altid min mening

 

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere