Nikolaj Jacobsen efter sejr: - Jeg forstår slet ikke jeres tankegang

Landstræneren vil ikke høre tale om, at han spiller smalt - i stedet ser han frem til semifinalen mod Frankrig, som han betragter som verdens bedste håndboldnation

Reglerne om udskiftninger ved slutrunden kan gå ud over VM-finalen. Hør her hvorfor. Video: Jens Dresling

Landstræner Nikolaj Jacobsen betragter Frankrig som verdens for tiden bedste håndboldnation, men han kommer selv med et hold, som strutter af selvtillid efter otte sejre på stribe.

Senest gik det ud over Sverige, som blev sendt ud af medaljespillet, da Danmark vandt sikkert 30-26 onsdag aften.

Her følger Nikolaj Jacobsens evaluering af slaget mod svensken og hans forventninger til mødet med Frankrig i semifinalen på fredag i Hamborg.  

- Det begyndte meget nervøst mod Sverige. Begge hold vidste godt, hvad der stod på spil. Vi brændte for meget i starten. Det gjorde de så også. Niklas Landin havde godt styr på deres fløj. Men vi kom ind i en halvskidt periode, hvor vi kommer bagud med tre.

- Mit hold skal have ros for at bevare roen og ikke gå i panik. Vi fik kæmpet os tilbage. Det kendetegner det her hold. Vi fightede os ud af problemerne og kom op på uafgjort ved pausen.

- I anden halvleg ligger den og vipper lidt, men jeg synes, at vores angrebsspil specielt i anden halvleg er på et rigtigt højt niveau. Vi tilspiller os i næsten alle angreb en stor chance.

- Jeg er tilfreds med Morten Olsen og Nikolaj Markussen, som kom ind og lavede nogle gode ting. Mikkel Hansen havde ikke sin bedste første halvleg, men det blev bedre efter pausen.

- Det er vel en god investering, at du fik spillet bredt og dermed sparet nogen kræfter?

- Det interesserer mig ikke at spille bredt. Jeg spiller for at vinde. Jeg forstår slet ikke jeres tankegang. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at gå op i.

- Du fik Henrik Toft godt i gang i dag. Hvad kommer det til at betyde for det videre forløb?

- Henrik er en smart forsvarsspiller, der fik stjålet et par bolde i vores 5:1-forsvar. Også i angrebet er han rigtig dygtig til at ligge og gribe boldene. Hans rutine gør, at vi har noget mere at skyde med fra stregen.

- Men nu skal vi op mod et fysisk stærkt hold, og så kan det være, at det er Simon Hald, der skal ind og gøre fyldest.

- Hvordan synes du, i står rustet til en semifinale mod Frankrig?

- Når du har vundet otte kampe, og når vi gennem hele turneringen har spillet rigtig flot både offensivt og defensivt, så synes jeg, vi står godt rustet. Men vi ved også godt, at vi skal op mod det måske bedste hold i verden. En håndboldnation, der lige er et halvt skridt foran forfølgerne. Men dermed ikke sagt at vi, Tyskland eller Norge ikke kan slå Frankrig.

- Ser du Frankrig som favorit?

- Det vil jeg ikke sige. I sådan en semifinale er det sikkert små ting, der kommer til at afgøre det. Men hvis jeg ser over det brede perspektiv, er Frankrig den bedste håndboldnation, der er lige nu i verden.

- Men du må også have samlet noget selvtillid. I har slået Norge og Sverige, som selv udråbte sig til guldfavoritter, og I har slået dem ganske sikkert?

- Jeg har hele tiden sagt, at Norge er et af de absolut bedste hold. De spiller noget fremragende håndbold. Men ja. Selvfølgelig kommer vi med selvtillid. Det skal vi ned og udnytte. Det skal blive spændende at se, hvad der sker, når vi ikke har 15.000 i ryggen.

- Du kan vel charmere de tyske tilskuere til at holde med Danmark?

- Det skal jeg i hvert fald prøve, siger Nikolaj Jacobsen.

Se også: Guldglans! De to vigtigste grunde til dansk VM-succes

Samtlige danske spillere leverede varen, da Sverige blev besejret, og billetterne til semifinalen blev sikret. Foto: Jens Dresling Håndbold - 23. jan. 2019 - kl. 22:09 Alle gav den gas: Gigantiske danske præstationer

  Nikolaj Jacobsen lytter til rockmusik. Det er afslapningen, inden det går løs i Boxen. Foto: Jens Dresling. Håndbold - 23. jan. 2019 - kl. 16:30 Nikolajs benhårde svensker-plan: Der skal ikke fedtes rundt

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere