Nikolaj Jacobsen rystet efter ulykke og flykaos

Landsholdet blev et døgn forsinket efter busulykke, et misset fly - og et til, hvor truppen kun kom med i sidste øjeblik

Nikolaj Jacobsen havde ikke grund til at være tilfreds med ret meget under kampen, og turen hjem forløb heller ikke ligefrem til VM-guldmedalje. Foto: Savo Prelevic/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen havde ikke grund til at være tilfreds med ret meget under kampen, og turen hjem forløb heller ikke ligefrem til VM-guldmedalje. Foto: Savo Prelevic/Ritzau Scanpix

- Vi starter lige med at ramponere en bil i en rundkørsel tæt på hotellet, og så går der en halv time med det. Vi kommer egentlig fint afsted fra lufthavnen, men derfra kikser det så lidt… Vi er også ved at misse flyet fra Berlin og kommer nok egentlig kun ombord, fordi vi har så meget bagage med, at det ville tage dem en frygtelig tid at få alt vores lort ud igen, siger Henrik Møllgaard.

- Men vi kom jo frem, konstaterer han og udnævner i samme åndedrag ekspeditionen til Montenegro som en ren:

- Lortetur!

Først tabte Nikolaj Jacobsens verdensmestre med én til Montenegro. Hjemturen torsdag fra Podgorica blev ikke bedre, for allerede over Wien cirklede flyet i 40 minutter, inden det kunne lande, og så nåede truppen ikke forbindelsen til København.

Spillerne spenderede to timer i lufthavnen, inden truppen blev indlogeret på et hotel i byens udkant, og for at det ikke skal være løgn, var holdet fredag nær ikke kommet med maskinen fra Berlin til København.

- Jeg er rystet over den manglende service. Jeg må bare sige, at det er mig ubegribeligt, at man kan komme ti minutter før lukketid til en gate, og så står der ikke nogen mennesker og guider dem, der er i den situation. Vi var mellem 40 og 50 mennesker, der ikke nåede det fly, siger Nikolaj Jacobsen.

Nikolaj Jacobsen gør klar til træning i Royal Arena, hvor Danmark lørdag aften skal jagte revanche mod Montenegro. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen gør klar til træning i Royal Arena, hvor Danmark lørdag aften skal jagte revanche mod Montenegro. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
 

- Det er ekstremt dårligt og helt vanvittigt. I dag er vi ved at havne i samme situation, og SAS gør ingenting. Vi står 60 mennesker udenfor og venter i Berlin, og kun fordi vi får mast to mennesker igennem, når vi det. Der er kaos. Ingen gør noget, siger Nikolaj Jacobsen efter en forsinket træning i Royal Arena, hvor Danmark lørdag møder Montenegro igen.

Er du også rystet over kampen dernede?

- Nej, for jeg vidste godt, vi skulle op mod et godt hold. Vi havde nok lidt svært ved at finde den rette gejst, men vi blev også trykket af en fantastisk stemning. De har slået Tyskland og Kroatien på hjemmebane, og jeg gider ikke sidde og male fanden på væggen over, at vi har tabt en håndboldkamp.

- Vi skal gå ind og præstere bedre, og vi skal selvfølgelig vinde, men vi brænder en hulens masse chancer, og vores målmænd… Jeg tror, vi skal mange år tilbage for at finde en kamp, hvor vores målmænd efter 50 minutter står med en redningsprocent på syv!

- Vi skal dække meget bedre op. Specielt 6:0-forsvaret var rigtigt skidt, og så skal vi score på vore chancer, siger landstræneren.

Se også: Dansk chok-nederlag: Vi fik som fortjent

Se også: Kæmpe dansk fiasko: Sensationelt nederlag

Se også: Ringe indsats: Kæmpe maveplasker!

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere