Nikolaj Jacobsen tager flere nye med til træningskampe

En række nye spillere er med i den trup, håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget til Golden League

Landstræneren har flere spillere med, som skal prøves af. Foto: Lars Poulsen
Landstræneren har flere spillere med, som skal prøves af. Foto: Lars Poulsen

Når det mandlige håndboldlandshold deltager i træningsturneringen Golden League i norske Bergen i april, bliver det med nye navne på holdkortet.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig valgt at inkludere en række spillere, der skal prøves af i kampene mod Frankrig, Island og Norge.

Blandt de nye er fløjspillerne Magnus Bramming og René Rasmussen, men også etablerede navne som Rasmus Lauge, Mads Mensah og Magnus Landin er blandt de 18 spillere, der er udtaget.

- Det er en træningsturnering, hvorfor vi har mulighed for at prøve nogle af de unge af, som måske kan komme mere fast med omkring landsholdet i fremtiden, siger landstræneren.

Nikolaj Jacobsen har også udtaget Nikolaj Markussen, Nikolaj Øris og Lasse Møller fra den bedste hjemlige håndboldrække.

- Samtidig har vi også nogle mere rutinerede spillere med fra den danske liga, som vi gerne vil se nærmere på.

- Det er også vigtigt, at vi har mulighed for at spare nogle af de spillere, der slider med kampe i både Champions League og deres respektive ligaer, siger Nikolaj Jacobsen.

Landsholdsbacken Mikkel Hansen deltager også i landsholdssamlingen fra 2. til 4. april, men PSG-stjernen er ikke med, når det går løs i træningskampene 5., 7. og 8. april.

Se også: HC Midtjylland kan ikke trække sig fra håndboldligaen

Se også: Populær dansk træner får kniven i topklub

Mikkel Hansen fra Paris og Peter Balling fra Holstebro ligger i hver sin ende af lønspektret Mikkel tjener ca. otte mio. kroner i den franske hovedstad, Peter Balling nøjes med en mio. kroner i Vestjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Så meget tjener de danske EM-helte

Nora Mørk har fået hacket sin smartphone. Foto: All Over Press Sport og Spil Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen