Nikolaj: Jeg så ikke det afgørende straffekast

Det var ikke fordi, at jeg ikke turde, påstod landstræneren

Danmarks nye landstræner for håndboldherrerne, Nikolaj Jacobsen, turde ikke se det afgørende straffekast, som hans fløjspiller Anders Eggert ellers satte sikkert i kassen i EM-kvalifikationsopgøret mod Ungarn.
Danmarks nye landstræner for håndboldherrerne, Nikolaj Jacobsen, turde ikke se det afgørende straffekast, som hans fløjspiller Anders Eggert ellers satte sikkert i kassen i EM-kvalifikationsopgøret mod Ungarn.

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Nikolaj Jacobsen kiggede ikke, da Anders Eggert skød det afgørende straffe.

Men det var nu ikke fordi, han ikke turde.

- Nej, nej. Nogle gange kigger jeg, andre gange er det sjovere at se på tilskuerne, og når de ikke ser så glade ud, som det var tilfældet i aften, så er det nok meget godt for os, siger fynboen grinende efter 25-25 i sin debut som landstræner.

Og som ægte vinder vil han godt indrømme:

- Det betyder rigtigt meget for mig IKKE at tabe. Det betyder også meget i forhold til at få førstepladsen i gruppen, og så betyder et point også alverden i forhold til at tage moralen med hjem og videre fra denne kamp, siger Nikolaj Jacobsen.

- Bortset fra det første kvarter dækker vi faktisk rigtigt godt op, og vi kunne måske godt have tilladt os at have haft en redning eller to mere, end vi har i dag. Det er jeg meget tilfreds med.

- Kontradelen, altså… Vi får løbet, men det er ikke alt, der er godt, men nogle af de sekvenser, vi har trænet, som så fine ud, når vi turde holde presset. Til gengæld har vi for mange langskud, hvor der skal mere kvalitet bag forsøgene.

Og Mikkel Hansen?

- Altså, det er klart, han ikke skulle ud i ti minutter på hver side af pausen, hvis han havde scoret ti mål, men Michael Damgaard kommer jo ind og laver nogle rigtigt fine ting.

Danmark var i store problemer mod Ungarn i det første af to EM-kvalifikationsmøder mod holdet fra øst. Foto: AP/Szilard Koszticsak.
Danmark var i store problemer mod Ungarn i det første af to EM-kvalifikationsmøder mod holdet fra øst. Foto: AP/Szilard Koszticsak.
 

Hvad er det, I mangler i store dele. Tempoet?

- Både og. Du kan også godt se, at løbebanerne ikke sidder der. Altså, vi har arbejdet i tre dage, og der stod jo et par gange nogle fortvivlede spillere og kiggede ud mod træneren. Hvad er det nu, jeg skal?

- Vores overtalsspil var heller ikke på det niveau, hvor det skal være. Men der skal jo altid være plads til forbedringer, ikke, siger Nikolaj Jacobsen grinende.

Anders Eggert scorede iskoldt på det afgørende straffe, som stjernen Laszlo Nagy var så venlig at forære Danmark ved at trække et rødt kort for et groft overfald på Henrik Toft.

- Det blev en kamp fuldstændig, som vi havde forventet, tror jeg. Ungarn er stærkt besat af nogle tunge bagspillere, og de forstår til fulde at udnytte det tryk, de kan lægge. Samtidig bar vores forsvars- og angrebsspil nok også præg af, at vi kun har haft tre træninger til en række ændringer, siger Anders Eggert.

- Men uafgjort er jo vigtigt, fordi vi nu – hvis vi slår Ungarn hjemme – faktisk kan tillade os at tabe en af de to sidste kampe. Ikke at vi har tænkt os at gøre det, men vi har alle muligheder for at få gruppens førsteplads.

Se også: Kæmpe drama: Landstræner-debutant reddet i sidste sekund

Se også: Drømmen er klar: Dansk stjerne vil forenes med bror i storklub

Se også: Dansk playmaker har ikke vundet en kamp i år

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere