Nikolaj med kæmpe ros: Han tog holdet på ryggen

Landstræneren er voldsomt tilfreds med sit hold inden kvartfinalen mod Egypten

Mads Mensah storroses af landstræneren for sin indsats ved VM. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
Mads Mensah storroses af landstræneren for sin indsats ved VM. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Efter seks sejre på stribe og uden på noget tidspunkt at have stillet med det stærkeste hold på grund af corona og diarré, er landstræneren ganske godt tilfreds. Også selvom det stadig rumler i hans egen mave.

Her gør han en form for status, inden det går løs i kvartfinalen mod Egypten.

- Den her slutrunde har været meget opløftende på mange områder.

- Vi har spillet noget virkelig god håndbold i stort set alle kampe. Vi har præsenteret os som et rigtig godt hold, der har været dygtige både på og uden for banen. Vi har fået nogen unge mennesker med, som har vist, at de godt kan bære at være med til en slutrunde på det her niveau.

- Det glæder mig rigtig meget, også når jeg kigger nogen år ud i fremtiden for dansk herrehåndbold. Det ser lyst ud også betragtning af, at vi faktisk mangler tre store profiler, siger Nikolaj Jacobsen med henvisning til de skadede Rasmus Lauge, Henrik Toft og Lasse Møller.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolaj Jacobsen ser lyst på dansk herrehåndbolds fremtid. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen ser lyst på dansk herrehåndbolds fremtid. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
 

Fra kampen mod Kroatien fremhæver landstræneren især Mads Mensah.

- I fraværet af Mikkel Hansen og Morten Olsen (dårlig mave, Red.) steppede Mads virkelig op og tog holdet på ryggen. Han dirigerede med de unge og fik styret tingene rigtig fint.

Det viser vel også, at du har alternativer?

- Det har jeg. Mads har haft sådan en brandslukkerrolle i de andre slutrunder, fordi Rasmus Lauge har været så god. Men nu har Mads taget over også qua hans defensive kvaliteter. Han har spillet en rigtig fin slutrunde.

Hvordan ser du mødet med Egypten?

- Det bliver en fysisk kamp. De kommer med et enormt tryk i deres forsvar. De spiller meget fysisk. Især i deres kontra, i anden bølgen, kommer de op med tre fysisk stærke bagspillere, der virkelig trykker på, og som har noget farligt krydsspil. Det skal vi have styr på.

- Angrebsmæssigt søger de mange mand-mand-dueller med stor fysik. Det handler om at stå imod det fysiske tryk. Kan vi det, så har vi en god chance mod Egypten.  

De mangler vel det hurtige spil?

- Det er rigtigt. Der er ingen tvivl om, at Mathias Gidsel, Mensah og Jacob Holm kan gøre ondt på det egyptiske forsvar, hvis vi kan få sat dem i de rigtige positioner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mathias Gidsel kan gøre det svært for Egypten. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel kan gøre det svært for Egypten. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
 

Hvor gode synes du i er i forhold til guldholdet fra 2019?

Jeg synes, vi spiller bedre her. Vi spiller bedre håndbold. I 2019 havde vi bare en effektivitet og en defensiv, der var enestående, og så havde vi nogle spillere, som Mikkel Hansen og Rasmus Lauge, der individuelt var på et meget højt niveau. Men her er vi nødt til, fordi Rasmus ikke er her, at få det spredt mere ud og få brugt flere individuelle kvaliteter fra flere folk end ved tidligere slutrunder, siger Nikolaj Jacobsen.

Hans forsvarsgeneral, Henrik Møllgaard, er enig:

- Helt generelt synes jeg, vi denne gang har haft flere inde at bidrage, hvor der tidligere var få, der trak det spillemæssige læs. Og så har det været op til andre ligesom at hoppe på det tog, der kører.

- Der synes jeg – specielt i lyset af Lauges skade – at flere har skullet byde sig til. Det er en større holdpræstation denne gang, end jeg sådan kan huske. Der har været mange fine bidrag og langt flere, der byder sig til, og det gælder jo også nede i vores ende.

Kvalmen er ved at være overstået, men landstræneren er stadig hyppig gæst på toilettet. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix Håndbold Mikkel er klar, men landstræneren lider

Dansk jubel endnu engang. Kroatien blev spillet ud af Kairo. Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix. Jan Jensen Glem det: - Ikke i min vildeste fantasi

Domagoj Duvnjak bremses af Magnus Saugstrup. Foto: Mohamed Abd El Ghany/AFP/Ritzau Sdanpix Håndbold Kroatisk ikon efter røvfuld: - Danmark er verdensklasse

Niklas Landin vrider sig i smerte på gulvet efter sammenstødet med kroaten og Emil Jakobsen. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Nu er der nyt om stjernen

Nikolaj Jakobsen er tilfreds med det, han så mod Kroatien. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold Nikolaj jubler: - Noget af det bedste

9 kommentarer
Vis kommentarer