Nordmænd ekspederer Odense ud af Champions League

På trods af sejr i det første opgør er Odense Håndbold ude af kvindernes Champions League

Odense Håndbold er ude af Champions League efter nederlag til norske Vipers. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Odense Håndbold er ude af Champions League efter nederlag til norske Vipers. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold er færdig i kvindernes Champions League efter et nederlag på 26-30 til norske Vipers i ottendedelsfinalen.

Fynboerne havde ellers fordel af hjemmebane og en etmålsføring fra den første kamp i Norge, men det endte altså med et samlet nederlag på tre mål.

Gæsterne trak fra allerede før pausen, og Odense formåede ikke at finde kvaliteten til at komme helt tæt på, da tingene skulle afgøres i slutfasen.

Dermed er Odense det andet danske hold, der søndag lader livet i turneringen. Team Esbjerg tabte tidligere til franske Brest Bretagne.

Odense og Vipers fulgtes pænt ad i kampens indledning, men nordmændene var hele tiden et mål eller to foran.

To tredjedele inde i første halvleg fik gæsterne for alvor momentum, og særligt Linn Sulland var flyvende med flere scoringer frem mod pausen.

Fynboerne kunne ikke kontrollere gæsterne, som dermed gik til pause med en føring på 19-14.

Odense skulle derfor for alvor op på dupperne, hvis de ville videre til kvartfinalen - og hjemmeholdet løftede da også niveauet.

Lois Abbingh begyndte at røre på sig og var stærkt medvirkende til, at Odense kom tilbage i kampen, så stillingen efter 52 minutter var 25-26 i norsk favør.

Vipers satte imidlertid turboen på igen i slutfasen, mens Odenses spil bar præg af travlhed. Kvaliteten var dermed ikke høj nok til at komme tilbage, og det norske hold er nu klar til kvartfinalen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri