Nordmændene driller: 'H.C. Andersen vil have sit eventyr tilbage'

Den norske avis VG svarer igen på Ekstra Bladets sportsforside. 'Glem det, Norge. Vi er bedst i verden', lyder budskabet her fra denne avis, men nordmændene er ikke overraskende ikke helt enige

VG's forside søndag
VG's forside søndag

Det er en grim tanke.

Ja, man tør næsten ikke tænke på, hvordan de norske håndboldkommentatorer kommer til at lyde, hvis det skulle lykkes Sandor Sagosen & co. at vinde VM-guld i Herning.

I disciplinen gå amok med mikrofonen har Norge i mange år været verdensmestre, og lidt ældre læsere husker måske, hvordan Bjørge Lillelien sendte sin berømte hilsen til Thatcher, Churchill og Lord Nelson, da Norge slog England i en VM-kvalifikationskamp i 1981.

- Vi er bedst i verden! Vi er bedst i verden!, skreg Bjørge Lillelien, inden han kom med sin berømte tale til England, hvor Thatcher blandt andet fik at vide, at 'your boys took a hell of a beating'.

Du kan høre den norske amokjubel fra 1981 her.

Lilleliens 'vi er bedst i verden' er en del den norske kulturarv, og i 2002 kårede avisen The Observer det som den bedste præstation af en kommentator nogensinde.

At Norge ikke havde slået England ud af verdensmesterskabet i fodbold, som Lillelien ellers mente, er en detalje. At 'verdens bedste' sluttede sidst i gruppen og ikke var i nærheden af en VM-billet, behøver vi heller ikke tale om.

Det vigtige er, at de norske håndboldkommentatorer ikke får muligheden for at fyre en lignende tale af i aften i Herning.

Forhåbentlig bliver det Thomas Kristensen, der får lov at lege ordjonglør efter sidste fløjt, og Ekstra Bladet har hjulet TV2-kommentatoren med et manuskript.

'Glem det, Norge. Vi er bedst i verden', lyder det på Ekstra Bladets sportsforside søndag.

På forsiden er også en tale i bedste Lillelien-stil til Erna Solbergs norske folk, der får at vide, hvem der er bedst i verden - i hvert fald til håndbold!


Forsiden er naturligvis også nået til Norge, hvor Ekstra Bladets kolleger på VG svarede igen på deres søndagsforside.

'Hej Ekstra Bladet. H. C. Andersen ringede. Han vil gerne have sit eventyr tilbage', lyder budskabet på VG's forside.


Om det bliver et dansk H. C. Andersen-eventyr eller et norsk folkeeventyr, finder vi ud af søndag aften i Herning, når verdens bedste, Danmark, møder Norge i Boxen i Herning.

VM-finalen fløjtes i gang kl. 17.30, så ved 19-tiden vil det forhåbentlig være helt stille i den norske kommentatorboks...

Sport og Spil Mikkel-galleri: Fra ung knøs til verdens bedste

Der har været nok at juble af for dansk håndbold ved VM. For at skabe den gode stemning, kræver det den helt rigtige musik. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Har du også undret dig? Det spiller de i hallen til Danmarks VM-brag

Se også: Landstræner roser rivalen: Her er de særligt farlige

Se også: Storhylder Landin inden finale: - Helt vanvittigt højt niveau

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere