Norge i chok: Dansk VM-fadæse stjæler overskrifterne

Eksperter og medier kan næsten ikke lade være med at juble over Danmarks sensationelle nederlag ved VM

Den havde de ikke set komme.

Var man i Danmark skråsikker på sejr over Ungarn i søndagens VM-1/8-finale, så var nordmændene det sandelig også.

Deres mandskab havde inden Danmarks kamp allerede spillet sig i kvartfinalen og stod til at møde Danmark i et brag af en kvartfinale.

Og hele vejen rundt i spillertruppen samt hos cheftræner Christian Berge var der bred overbevisning om, at der ventede et møde med OL-mestrene.

Nu må de 'nøjes' med Ungarn, og det kom i den grad til at fylde på de norske netmedier søndag aften.

'VM-bombe! Danmark utslått – Norge møter Ungarn', skriver Verdens Gang.

 

- Det er væsentligt bedre at møde Ungarn end Danmark, kom det omgående fra eksperten Bent Svele på norske TV 2 og blev bakket op af en anden ekspert, Harald Bredeli:

- Vi tror det knapt, lød det nærmest prustende fra den altid underholdende Bredeli, da den ungarske sejr var en kendsgerning.

Dagbladet skruede også op for overskrifterne søndag aften:

- Det var ingen som så det komme. Men det var en fuld fortjent sejer til Ungarn, selv om det var ekstremt overraskende. Dette er imidlertid en fiasko for Danmark, sagde Bent Svele og fortsatte:

- Danmark er normalt et meget bedre hold end Ungarn. Det er en stor fordel for Norge og møde Ungarn. De norske gutter er sultne. Jeg er sikker på, at de norske håndboldherrer jubler over Ungarn også, sagde han og blev bakket op af en tredje ekspert, Randi Gustad.

- Dette er en fordel for Norge. Men vi skal ikke glemme at Ungarn klarede at slå OL-mesteren. Samtidig har Ungarn brugt mange kræfter nu, og har en dag mindre at komme sig, sagde hun.

Resultatet er det dårligste for Danmark ved en VM-slutrunde, siden katastrofen i Tunesien i 2005, hvor Danmark ikke formåede at spille sig videre fra det indledende gruppespil.

Programmet for VM-kvartfinalerne tirsdag:

17.00: Norge-Ungarn
19.00: Frankrig-Sverige
20.45: Slovenien-Qatar
20.45: Spanien-Kroatien

Semifinalerne spilles henholdsvis torsdag og fredag, og Norge eller Ungarn møder vinderen af opgøret mellem Spanien og Kroatien torsdag aften.

Se også: VM-exit gjorde ondt: I tvivl om fremtiden - igen

Se også: Efter chok-exit: Her er spillernes egen forklaring på fiaskoen

Se også: Gudmundur efter sit livs skuffelse: Jeg bliver kontrakten ud

Se også: Ungareren fra Viborg slagtede Danmark

Mikkel i bragende godt humør under VM. Stemningen er også fin, når han smutter i netbanken. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mikkel og de andre: Så meget tjener VM-stjernerne

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere