Onsdag aften kan du se Braithwaite og Barcelona i Copa del Rey eksklusivt hos Ekstra Bladet+
Mens flere danske landsholdsspillere har brug for piller mod diarré - også kendt som 'Cairo Quickstep' - er det en kæk stikpille, som norske Sander Sagosen sender mod den danske lejr.
Først mandag, hvor Danmark allerede var videre til kvartfinalen som vinder af sin mellemrunde, ventede første europæiske modstander i den ligegyldige kamp mod Kroatien.
Modsat har Norge blandt andre mødt Frankrig, Island og Portugal.
Landin-brødrenes holdkammerat i Kiel ville gerne have haft Danmarks vej til kvartfinalen.
- Jeg byttede gerne. De har hygget sig her i Egypten og fået lidt sol. Jeg så på Instagram, at de har set på pyramider. Godt, nogle kan tage på sightseeing og nå en kvartfinale, siger Sagosen til DR.
Norge tabte til Frankrig og blev dermed afhængig af franskmændenes resultat mod Portugal. De vandt dog stort, og nordmændene er derfor klar til kvartfinalen.
Sagosen havde inden da lovet en middag til det franske mandskab, hvis de hjalp Norge videre.
- Jeg vil have en norsk specialitet, fortalte den franske stjerne Luc Abalo efter kampen til VG.
Norge møder Spanien i deres kvartfinale, mens de egyptiske værter venter Danmark onsdag.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.