Norsk stjerne rasende: Nægtede at hilse på sin ven

Sander Sagosen og Uwe Gensheimer er normalt værelseskammerater hos PSG, men fredag aften var der ikke just kærlighed i luften

Sander Sagosen på gulvet i VM-semifinalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen på gulvet i VM-semifinalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han så det givetvis som den eneste mulighed.

Uwe Gensheimer nedlagde Sander Sagosen, da den norske stjerne stormede afsted i et kontraløb fredag aften i VM-semifinalen, så han tumlede i gulvet.

Ja, det gjorde de sådan set begge to.

Nordmanden blev stoppet, og tyskeren måtte helt korrekt ud på bænken i to minutter.

I den generelt hårdt spillede semifinale, var det blot et af mange sammenstød i løbet af de 60 minutters håndbold.

Men det vakte alligevel opsigt, at de to verdensstjerner, der til daglig er kammerater med Mikkel Hansen i Paris SG, bragede sammen. Og det syntes endnu mere interessant, at Sagosen efterfølgende var så møgrasende over episoden, at han nægtede at tage imod Gensheimers undskyldning.

Det skriver Dagbladet fredag aften.

I norske TV3's studie i pausen var Kent Robin Tønnesen, der er skadet og derfor ikke med til VM, da også overbevist om, at Gensheimer skulle være straffet hårdere.

- Det er rødt kort, tordnede han.

Joachim Boldsen, der er ekspertkommentator for tv-stationen under slutrunden tilføjede det kuriosum, at de ikke bare er holdkammerater i storklubben.

- De bor også på værelse sammen, når de er på udebaneture, fortalte Boldsen.

Sagosen blev vist god igen. I hvert fald endte Norge med at vinde kampen 30-25 og er dermed klar til finalen mod Danmark søndag.

Se også: Don Olsen af Hamborg: De blev pisse-irriterede på hinanden

Se også: Mikkel Hansen erkender: Det var imponerende

Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 19:14 Niklas Landin dårligst af alle danskere

12 kasser!!!!! Foto: Jens Dresling Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 19:27 Eksperterne enige: Magiske Mikkel på niveau med Messi

Mikkel Hansen var altoverskyggende i storsejren over Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 18:55 Frankrig ydmyget! Danmark smadrer sig i VM-finalen

12 kasser!!!!! Foto: Jens Dresling Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 19:27 Eksperterne enige: Magiske Mikkel på niveau med Messi

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen