Norske håndboldkvinder tæsker Sverige

Norges håndboldkvinder kom et skridt tættere på OL i Tokyo, da nordmændene sikrede EM-femteplads

Norge kan stadig drømme om OL. Foto: AP
Norge kan stadig drømme om OL. Foto: AP

De norske håndboldkvinder kunne række armene i vejret, da nordmændene sluttede et ellers uvant dårligt EM af med en storsejr i fredagens kamp om femtepladsen.

Her uddelte nordmændene en ordentlig lussing til Sverige, da Norge vandt 38-29.

Svenskerne var på intet tidspunkt foran i kampen, men var dog med til stillingen 10-10 midt i første halvleg, inden Norge tog fat og scorede de næste syv mål.

Ved pausen førte nordmændene 22-14, og så var kampen afgjort. I anden halvleg gjorde de norske håndboldkvinder ikke mere, end der var nødvendigt for at holde Sverige på komfortabel afstand.

Nordmændene får som vindere af opgøret potentielt en ekstra præmie. Med femtepladsen indløser Norge billet til OL-kvalifikationen, hvis mindst tre af de fire semifinalister ved årets EM kommer i top-7 ved VM næste år.

Femtepladsen er Norges dårligste EM-resultat siden år 2000, hvor holdet blev nummer seks. Nordmændene har vundet seks af de seneste syv EM-slutrunder og var udpeget som en del af favoritfeltet i årets slutrunde.

I VM-sammenhæng har Norge fået medaljer i fem af de seneste seks slutrunder.

Se også: Håndbold-succes: To danskere i finalen

Se også: Dansker med skarp EM-kritik: - Sindssygt

Se også: Nu er det slut: - De er strippet for alt

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere