Norske VM-tabere langer ud efter danskerne

Dansk dommerpar i VM-finalen gjorde ikke tingene godt nok, mente såvel stjernen som landstræneren

Heidi Løke og Nora Mørk trøster hinanden efter nederlaget søndag. Foto: AP
Heidi Løke og Nora Mørk trøster hinanden efter nederlaget søndag. Foto: AP

De var trætte, frustrerede og kede af det.

Men mest af alt var de norske håndboldstjerner skuffede i timerne efter VM-finalen, som de overraskende tabte 23-21 til Frankrig søndag aften.

Tingene fungerede ikke for Nora Mørk og co., der igen og igen røg ind i de franske forsvars-kløer og samtidig ikke formåede at få hverken forsvar eller kontraangreb til at fungere.

Men det var ikke kun Norges egen skyld, at det gik, som det gik.

Det mente flere af dem undervejs og efterfølgende.

Det danske dommerpar Karina Christiansen og Line Hansen fik knap så pæne ord med på vejen af såvel landstræneren som flere af de største stjerner.

- Vi talte meget om kampen. Vi var frustrerede. Frankrig bruger lang, lang tid i deres angreb. Det frustrerer os, sagde Camilla Herrem efter kampen til Dagbladet og blev bakket op af landstræner Thorir Hergeirsson.

- Det er ikke sådan, jeg ville dømme, kom det tørt.

- Hvad ville du så have gjort som dommer?

- Jeg havde gerne set armene været i vejret på dem flere gange, sagde Hergeirsson.

Nora Mørk blev også forholdt dommerparret.

- Det orker jeg ikke at kommentere, kom det kort fra topscoreren.

Camilla Herrem tilføjede, at hun dog ikke alene ville skyde skylden på de danske dommere.

- Vi kan og må ikke skyde skylden på det alene. Det er jo ikke derfor, vi taber kampen, sagde hun.

Se også: Dansk landstræner offer for tysk løgnehistorie

Se også: Rasende VM-stjerner ladt i stikken: Vi står og ser dumme ud!

Se også: Dansk træner erkender VM-raseri: Gik helt amok i pausen

114 kommentarer
Vis kommentarer