Der gik et gys gennem den danske lejr, da Niklas Landin efter 20 minutter sank sammen på gulvet i smerte. Han kastede sig rundt og klemte hårdt om det højre knæ, han blev opereret i for fire måneder siden.
Dagen derpå kan målmanden, kaptajnen – og nu endeligt præmieret som verdens bedste håndboldspiller for to år siden – afblæse alle alarmer. Han slap med skrækken efter det overstræk, han fik, da en Ivan Martinovic kom buldrende og maste Emil Jakobsen ind i sin egen keeper.
- Jeg vidste ikke, hvem der røg ind i mig. Det virker heldigvis ikke til at være et problem i dag. Det er ømt, men det er godt nok, siger Niklas Landin.
Det var den uheldige skæbne, der flere gange i træk ramte Mikkel Hansen, da han i 2012 indledte sæsonen som ny mand i Paris. Danskeren fik ved flere lejligheder store stregspillere ned over sig og har døjet med sit højre knæ siden.
- Han snakkede faktisk om det, og det lyder som om, han har lidt erfaring med det, siger målmanden.
Du nåede vel at blive ængstelig?
- Jaja. De første sekunder, da jeg lå der, virkede det bestemt ikke godt, og det gjorde ondt. Men det faldt relativt hurtigt til ro, så det var nok mere chokket i situationen og så det, at det er det samme knæ, jeg fik opereret tidligere på året.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Landin fik i september klippet et lille stykke af en menisk og var ude i fire uger. Han nåede dog uden problemer med til den eneste landsholdssamling inden VM.
Han melder i øvrigt hus forbi på egne vegne i forhold til den maveinfektion, der stadig plager dele af truppen. Hverken mave eller knæ forhindrer ham i at spille kvartfinale mod Egypten onsdag kl. 17.30.
Rystet over dansk ydmygelse - Vi lignede Congo
Nikolaj jubler: - Noget af det bedste
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.